Tirsdagens aviser om it

IT-elever til Kina. TDC går fri af prisindgreb. Århus mester i at skabe it-jobs. Universiteter har sprogteknologi på dagsordenen. Computertyve sletter alle spor.

IT-elever til Kina

Ni datamatiker-studerende fra Vejle tager om få dage til Kina. Her skal de i løbet af to måneder indsamle stof, så de kan lave deres afsluttende hoved-opgave om it-virksomheder i Kina. De ni studerende arbejder i tremandsgrupper, og opholdet er et led i det samarbejde, som EDB-skolen i Vejle har indledt med kinesiske universiteter. "Formålet med rejsen er ikke udelukkende den afsluttende eksamen, men også at opnå et indblik i kinesisk kultur og arbejdsklima. Et længere ophold med deraf følgende indsigt i den kinesiske it-branche, forretningskultur og arbejdsformer er et plus på cv'et, når de færdiguddannede datamatikere skal ud på arbejds-markedet", siger Bruno Lindskjold fra EDB-skolen. (Erhvervsbladet)

TDC går fri af prisindgreb

TDC's fastnetforretning slipper uden alvorlige skrammer, efter at IT- og Telestyrelsen har offentliggjort den første af en række afgørelser, der skal fremme konkurrencen på telemarkedet. "Vi er i forvejen kraftigt reguleret, og selv om man altid kan ønske sig lempeligere vilkår, overrasker udspillet fra IT- og Telestyrelsen på ingen måde, siger Jens Hauge, vicedirektør i TDC's regulatoriske afdeling. (Morgenavisen Jyllandsposten)

Århus mester i at skabe it-jobs

It-virksomhederne i Århus-området har dansk rekord i at skabe nye job. En væsentlig årsag er, at Århus har en høj koncentration af højtuddannede it-folk, og det er med til at tiltrække nye virksomheder. Mens der i 1995 kun var godt 9.000 arbejdspladser i Århus-områdets it-virksomheder, er tallet i dag næsten 14.000 - en vækst på 48 procent. Den tilsvarende vækst for Storkøbenhavn er 34 procent, mens væksten er 30 procent på landsplan. (Børsen)

Universiteter har sprogteknologi på dagsordenen

Tre danske universiteter er gået sammen med en række virksomheder i et netværk, som skal fokusere på dansk sprogteknologi. Den allernyeste forskning i sprogteknologi skal nu løftes ud i virksomhedernes dagligdag. "Meget af den forskning, vi laver lige nu, er helt aktuel for en række virksomheder og offentlige institutioner, som er i gang med at digitalisere deres viden og gøre den tilgængelig på intra- og internet", siger seniorforsker Bolette Sandford Pedersen fra Center for Sprogteknologi på Københavns Universitet. (Børsen)

Computertyve sletter alle spor

De mænd, der lørdag aften stjal computerudstyr for halvanden million kroner fra en lastvogn, var meget grundige, da de forsøgte at slette deres spor. Førerrummet i den lastbil, som de brugte blev fyldt med skum fra en pulverslukker, da de stillede den fra sig, oplyser politiet. Udstyret blev stjålet fra en virksomhed på Jernholmen i Hvidovre. (Berlingske Tidende)

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse