Margrethe Vestager om TikTok-forbud: "Det er et forsigtighedsprincip i forhold til cybersecurity"

EU-kommissionen har udstedt forbud mod TikTok-appen på de ansattes telefoner. Det er et forsigtighedsprincip, siger kommissær Margrethe Vestager. De danske myndigheder har også været ude og advare mod appen.

Artikel top billede

(Foto: PR-Foto / EU-Kommissionen)

Europa-Kommissionen har forbudt sine ansatte at have TikTok på arbejdstelefonen. Faktisk på enheder, som de i noget som helst omfang anvender til arbejdsmæssige forhold.

Det vil sige, at hvis de har applikationer på privattelefonen, som bruges til arbejde, må de heller ikke have TikTok på den enhed.

”Det er et forsigtighedsprincip i forhold til cybersecurity,” siger Margrethe Vestager, konkurrence kommissær og næstformand for EU-kommissionen, ved en pressebriefing i København.

Hun uddyber, at der er to undersøgelser i gang hos det europæiske datatilsyn, EDPB, som vil blive afsluttet ”inden for en overskuelig tidsramme”.

Derfor er der ikke en konkret sikkerhedsmæssig vurdering fra EU om TikTok endnu, men tvivlen er altså ikke kommet den kinesisk-ejede app til gode.

”Det, der kan være problemet, er, at alle sociale medier samler data op om dem, der bruger sociale medier. Risikoen er, at hvis der ikke er styr på, hvem der har adgang til de data, og der ikke er styr på, hvad der kan komme den anden vej, så har vi en problematisk situation,” siger Vestager.

Ingen mening om totalforbud

Hun uddyber, at hun aldrig selv har haft TikTok på sine enheder.

TikTok skal fjernes ‘så hurtigt som muligt’ og allersenest 15. marts fra de ansatte i Kommissionens telefoner.

Kommissæren ønsker dog ikke at forholde sig til, om et bredere forbud mod TikTok er den rigtige vej at gå

”Og det har jeg ikke nogen mening om, det har jeg ikke noget grundlag til at forholde mig til,” siger hun og fortsætter:

”Jeg synes, det er rigtigt at have et forsigtighedsprincip i forhold til cybersecurity. Det er noget af det, som vi er allermest optaget af i øjeblikket.”

Også advarselslamper i Danmark

Hun henviser også til Center for Cybersikkerheds advarsel om, at statslige ansatte ikke bør have TikTok på arbejdstelefonen.

”I den forbindelse har CFCS i samarbejde med PET og Statens IT for nylig udarbejdet en håndbog i sikkerhed for mobile enheder. CFCS fraråder i ovennævnte håndbog anvendelse af TikTok på tjenstlige enheder,” lyder det i en skriftlig besked fra CFCS til Ritzau.

Margrethe Vestager mener, at institutioner og myndigheder må tage stilling ud fra et princip om forsigtighed, og hvad risikoen kan være.

EU-Kommissionens ansatte er også blevet frarådet at bruge Whatsapp på arbejdstelefonerne, men anbefales at bruge Signal.

Det vurderes, ifølge mediet Politico, at de andre EU-organisationer - Rådet samt EU-Parlamentet - inden længe vil følge op med et lignende forbud mod TikTok.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    Agentic AI kræver mere end teknologi

    De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,