Der kan også i år søges om at få støtte med at få bredbånd fra Bredbåndspuljen, hvis man befinder sig i et område, hvor der ellers ville være lange udsigter til en opgradering.
Bredbåndspuljen er nemlig kommet på regeringens udspil til finanslov.
I år har regeringen afsat 100 millioner kroner til puljen, hvilket svarer til samme beløb som foregående år.
Det skriver Fiberalliancen.
Kritik og omtumlet tilværelse
Bredbåndspuljen blev etableret i 2016 og har siden levet en omtumlet tilværelse, hvor regeringer fra tid til anden ikke har haft puljen med i deres finanslov - og så efterfølgende alligevel har fundet penge til puljen i 11. time.
Teleselskabet 3 har eksempelvis kritiseret puljen, fordi selskabet mener, at den er i strid med princippet om teknologineutralitet, da i forbindelse med tildelingen af puljemidler kun installeres fibernet.
Hos Fiberalliancen, der repræsenterer de danske energi- og fibernetkoncerner, er man ikke overraskende tilfredse med, at regeringen igen i år sætter penge af til mere bredbånd.
"Det er glædeligt, at regeringen med Bredbåndspuljen på finansloven, igen har prioriteret at hjælpe de danske husstande som har længere udsigt til at få en ordentlig digital infrastruktur. Det understreger, at man fra politisk side har fokus på, at alle her i landet skal have lige digitale muligheder," lyder det fra Thomas Woldiderich, der er branchechef i Fiberalliancen.
Rammer og kriterier skal tilpasses
På trods af, at det er meningen, at puljen skal skaffe bredbånd til i ydre- og tyndtbefolkede områder, hvor adgangen til hurtigt og sikkert internet ikke er så ligetil, så har der været tidspunkter, hvor puljemidler er gået til københavnske husejere, hvilket puljens tilskudsmodel har fået heftig kritik for.
Derfor, lyder det fra Fiberalliancen, at rammerne og kriterierne for Bredbåndspuljen skal tilpasses.
"Næste skridt bliver at sikre, at støtten fra Bredbåndspuljen i endnu højere grad går til husstandene i de danske kommuner, hvor de kommercielle kræfter for udrulning af digital infrastruktur er mest udfordret. Det er særligt gældende for land-, yder- og mellemkommuner og i langt mindre omfang i bykommuner," siger Woldiderich.
