Test: Nyt headset er stærkt i hverdagen uden at bringe revolutionen med sig

Jabras Elite in-ear serie har efterhånden et godt renommé for at levere valuta for pengene. Den nye Elite 4 giver den endnu et lille løft.

Artikel top billede

Den klassiske Jabra Elites form og blå farve går igen i den nye Elite 4. (Foto: Jabra)

De foregående modeller af Elite-serien fungerede faktisk ret godt.

Jabras bud på et allround in-ear headset, som du kan anvende til både tale og musik på farten er god.

Det skyldes, at headsettet leverer lav støj ved tale, rimelig støjreduktion og dertil er prisoverkommelig. Samtidig er headsettet meget lille, men sidder allligevel godt i øret.

Så hvorfor overhovedet lanceret et nyt sæt? Svaret er naturligvis markedsandele, mersalg. Men også at implementere ny teknologi, naturligvis.

Ultra lille men sidder godt

Ser vi på størrelsen, er headsettet virkelig lille. De nye opleves ikke mindre end tidligere modeller, men de forsvinder nærmest ind i øret. Det betyder, at nogle har svært ved at få dem ud igen.

Og jeg har mere end én gang tabt dem, når de skulle ud.

Samtidig oplever jeg, at det er rart, at de er små – ikke mindst etuiet, der let glider ned i en bukselomme.

Det er særlig rart, når du tager med et fly og skal have dem op af lommen ved security og på igen inde i flyet.

Pasformen tilpasses naturligvis med adaptere, men i dette tilfælde synes de ikke at gøre den voldsomme forskel. Til gengæld passer de godt i de mange ører (familie og modvillige venner), der har fået et prøvelift.

Til hverdag og fest

Det gode fit betyder, at de sagtens kan bruges på løbeturen, pendler-turen med mere.

De sidder ikke ubehageligt, og selv når der svedes, oplever jeg ikke, at de ”arbejder” sig ud af øret, som det er tilfældet for nogle af de konkurrerende produkter.

Elite 4 er støv- og vand-sikret, så du kan roligt bruge dem på løbeturen eller anden træning uden, at de tager skade.

Det er nemt at anvende dem via simple tryk på siden af telefonen, og her adskiller de sig fra forgængeren Elite 3, der var mere vanskelig at bruge.

Anti støj-funktionen er også forbedret, og den styres som sædvanligt i flere trin via en app.

Der er også multipoint-forbindelse, så du kan tilslutte for eksempel telefon og computer samtidig og skifte mellem disse.

Gedigen hverdagslyd

Lyden kan som på andre Jabra-modeller skræddersyes via en equalizer i appen. Men helt neutralt får du en god og gennemsnitlig lydoplevelse.

Med neutral mener jeg, at intet i lydbilledet stikker af.

Der er en god opløsning i den vigtige mellemtone, diskanten er med uden at være anmasende. Stemmer gengives ret flot med god fylde, mens bassen er let vigende.

Lydbilledet bliver aldrig stort og engagerende som på headsets, der er mere gearet til musikgengivelse.

Tale og anti-støj fungerer fremragende for prisklassen, og det er tydeligt, at Jabra har sin force her.

Der er meget lidt støj fra mikrofonen og tale opfanges også fint. På dette punkt overgår de let de fleste konkurrenter i prisklassen omkring de 1.000 kroner.

Konklusion

Jabra Elite 4 er på alle måder et hverdags-produkt. Hvor kedeligt det end måtte lyde.

For headsettet er ikke markedsførende på lyd, men leverer en helstøbt oplevelse.

Jabra har bevist sit værd i andre modeller, og Elite 4 skuffer ikke. Du får en for prisklassen fremragende lyd til tale, og alt andet er godkendt til prisen.

Når det er sagt, så synes jeg, at en pris på et par hundrede kroner under den vejledende ville være mere passende.

Pasform, batteritid på 5,5 timer (22 timer med lade-etui) samt kvaliteten generelt er derfor godkendt og over middel. Du kan roligt tjekke dem ud, hvis du er ude efter et nye sæt in-ear til hverdagen.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27 maj 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S