Google bygger splinterny søgemaskine baseret på kunstig intelligens

Udover den helt nye søgemaskine tilfører Google også nye AI-funktioner til den eksisterende søgemaskine

Artikel top billede

(Foto: Greg Bulla/Unsplash)

At Google er verdens mest brugte søgemaskine, kan der vist ikke herske tvivl om.

Søgemaskinen bruges dagligt af milliarder af brugere verden over, og er man alligevel havnet på Microsofts Bing-søgemaskine, skynder man sig febrilsk at taste google ind i søgefeltet.

Men noget tyder på, at Googles klassiske søgemaskine står overfor en radikal ændring.

Ifølge New York Times, er Google i gang med at bygge en helt ny søgemaskine baseret på kunstig intelligens.

Bliver samtalebaseret

Baseret på brugerens tidligere søgninger skal Googles nye søgemaskine komme op med udvalgte resultater for, hvad den enkelte bruger kunne være interesseret i at søge på, og eksempelvis hvilke produkter brugeren kunne være interesseret i at købe.

På samme tid skal søgemaskinen være samtalebaseret, som vi blandt andet har set det med allestedsværende ChatGPT fra OpenAI.

Udover den nye søgemaskine arbejder 160 fuldtidsmedarbejdere i Google ifølge New York Times på et andet AI-projekt, der går under navnet Magi. Magi skal tilføje nye funktioner til Googles eksisterende søgemaskine, og blandt andet tilbyde brugerne en samtalebaseret måde at søge efter musik samt mulighed for at svare på udvikler-spørgsmål.

Bing blæser derudaf  

New York Times skriver yderligere, at det kom som et chok for Google, da det i marts kom frem, at Samsung overvejede at skifte Google-søgemaskinen ud med Microsofts Bing.

Bing har haft stærk medvind, efter Microsoft, der er hovedaktionær i Open AI og dermed ChatGPT, for nyligt tilføjede AI-teknologier til Bing-søgemaskinen.

Microsofts Bing er hurtigt på vej til at blive den største trussel for Google. Ifølge marketingsbureuret Reliablesoft sidder Google dog fortsat på 92,57 procent af markedet for søgemaskiner.

Ifølge New York Times står Google til at miste tre milliarder dollar, hvis Sydkoreanske Samsung ikke fornyer kontrakten med Google, og i stedet vil bruge Microsofts Bing-søgemaskine fremadrettet.

Derudover har Google en 20 milliarder dollar-kontrakt med Apple, der skal fornyes senere i år.

Annonce

Annonceindlæg fra Salesforce

Det vigtigste AI-spørgsmål handler ikke om valg af model

Det er mindst lige så afgørende at optimere overblik, kontekst og datakontrol som at beslutte, hvilken AI-model man skal satse på.

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S