Bjørne er blandt klodens største landpattedyr og aftvinger med god grund respekt i naturen.
Men reelt er deres navnebrødre i slægten bjørnedyr eller tardigrader endnu mere bad-ass. Mange af arterne klarer for eksempel både årelang nedfrysning, total udtørring, ekstreme kuldegrader og endda hård kosmisk stråling med et skuldertræk.
Hen over foråret sætter Statens Naturhistoriske Museum bjørnedyret under lup.
Skoleelever landet over indsamler og indsender i disse uger prøver på mos og lav fra naturen, som forskere herefter studerer nærmere med henblik på at kortlægge og studere mikroliv, herunder tardigrader.
Hen over tre weekender i maj og juni kan man gratis se forskerne over skulderen og måske selv finde bjørnedyr på gratis arrangementer i Naturens Hus, der ligger i tilknytning til museet.
Der er beskrevet cirka 1.150 slags tardigrader, men man formoder, at der findes mere end 10.000 forskellige.
De anses for at være i familie med leddyr eller fladorme, og set forfra ligner de faktisk bjørne lidt – om end de dog har otte ben og heller ikke er hverken hurtigløbere eller har for vane at rive hovedet af forbipasserende.
De allerstørste måler 1,5 millimeter i længden og de mindste blot 0,05 mm. Men det kan man altså måske selv være heldig at få syn for i Naturens Hus.
