Ebay køber op for milliarder

Auktionshjemmesiden Ebay fortsætter sin opkøbsstrategi med at lægge 3,7 milliarder kroner kontant for Shopping.com. Opkøbet følger efter flere andre Ebay-overtagelser, hvor den sidste Rent.com, blev gennemført i december sidste år.

Som led i sin strategi om at købe sig større har auktionshjemmesiden Ebay netop overtaget Shopping.com for 3,7 milliarder kroner kontant.

Shopping.com, hvor handlende kan sammenligne priser, er blot det seneste i en stribe af opkøb, som Ebay har gennemført.

Købet ventes at blive en fordel for Ebays sælgere ved at give dem adgang til en ny salgskanal og en horde af nye potentielle kunder, mens Shopping.com drager fordel af at få lagt Ebays mange tilbud til sine egne.

Ebay er langt større

Ebay, der omsætter for knap 20 milliarder kroner om året og sidste år tjente 4,7 milliarder, er meget større end Shopping.com.

Shopping.com omsatte i det samme år for 594 millioner kroner og nåede et overskud på godt 73 millioner kroner.

Til gengæld øger Shopping.com sin kundemasse langt hurtigere end Ebay har været i stand til. I april trak hjemmesiden 22,6 millioner unikke besøgende, hvilket er vækst på 15 procent i forhold til den samme måned sidste år.

Til sammenligning øgede Ebay kun antallet af unikke besøgende med seks procent til 63,8 gæster på hjemmesiden i den samme periode.

Kræver godkendelse

Overtagelsen ventes at blive gennemført i tredje kvartal i år, når aftalen er blevet nærlæst og godkendt af de relevante myndigheder og Shopping.coms aktionærer.

I løbet af det sidste år har Ebay foruden Shopping.com købt det hollandske rubrikannonce-site Marktplaats.nl for 1,7 milliarder kroner, Rent.com for 2,5 milliarder og 25 procent af Craigslist i San Fransisco, der også beskæftiger sig med rubrikannoncer.

Annonce

HusCompagniet A/S

Senior data engineer

Københavnsområdet

Statens IT

Datacenter og Netværksspecialist

Københavnsområdet

DHI A/S

Senior Software Developer - Backend

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Sabio

Disruption kommer til København: Ærlige AI-samtaler når Danmark

Efter ti år i London, Madrid, Paris og Utrecht kommer Sabios AI-fokuserede program af arrangementer om kundeoplevelser, ‘Disrupt’, for første gang til Danmark.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S