Streaming: Mange flere megastore krybdyr i Westeros

Anden sæson af “House of the Dragon” får premiere i sommeren 2024, og det lader til at kampen om magten begynder at spidse til for alvor.

Artikel top billede

Før du læser videre, vil det være på sin plads med en spoiler-alert: For har du ikke set første sæson af ”House of the Dragon”, så skynd dig at springe videre til en anden artikel.

De månedlange strejker blandt amerikanske skuespillere og manuskriptforfattere har lavet meterdybe ridser i streaming- og filmbranchens lanceringsplaner.

Men heldigvis for fans af Westeros har det ikke ramt den nye sæson af “House of the Dragon”, der med sin London-baserede kontrakt kunne færdigproduceres i tide til at få premiere på HBO Max til sommer.

For nylig blev afsløret fremvist en trailer på Comic-Con i Brasilien, der blandt andet rummer en smagsprøve på, hvor voldsomme drager kan være i kamp (hvis man altså skulle have glemt, hvordan Daenerys Targaryen kværnede Kings Landing med kun én drage til sidst i Game of Thrones).

De enorme skabninger kommer til at spille en afgørende rolle i den borgerkrig, der er omdrejningspunkt for House of the Dragon.

I den nye sæson befinder vi os i perioden efter kong Viserys I Targaryen’s død, hvor Westeros er delt sig i to lejre: nemlig “The Blacks” og “The Greens”, der begge råder over kæmpestore og potentielt ekstremt destruktive drager.

Emily D’Arcy, som spiller dronning Rhaenyra, må nu sammen med Daemon (Matt Smith) og huset Velaryon forberede sig på krig mod den nyligt kronede kong Aegon II (Tom Glynn-Carney) og hans allierede.

Derudover ser den berømte familie i Norden, Stark, også ud til at komme på banen. I denne fortælling, som jo finder sted mange år før begivenhederne i Game of Thrones, ledes Stark-familien af Cregan Stark, der vil få stor betydning for udfaldet af den kommende krig.

Sæson 2 af House of the Dragon vil rumme otte episoder, hvilket måske kunne få det til at løbe koldt ned ad ryggen på dem, der husker hvor sammenpresset Game of Thrones blev i sine sidste sæsoner. Men man kan jo håbe, at HBO har lært af sine fejl.

”House of the Dragon” er i øvrigt baseret på bogen ”Fire and Blood”, der er skrevet af George R. R. Martin. På sin blog har han skrevet, at serien vil løbe over fire sæsoner. Dette er dog endnu ikke blevet bekræftet af HBO, og kendere vil vide, at man skal tage forfatterens ord med et gran salt.

Martin har jo for eksempel i mere end 10 år været ”næsten færdig” med sjette og næstsidste af bog i serien bag Game of Thrones. Hvorfor mange rimeligvis er mere end i tvivl om, hvorvidt han overhovedet når – eller fysisk er i stand til – at gøre bøgerne færdige.

Men i mellemtiden er både House of the Dragon og mindst tre andre spin-off serier under udvikling i universet, så der vil være rigeligt med drager og intriger at følge fremover.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    29 april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job