Morgen-briefing: B&O sælger godt efter prisfordobling af højttalere - koster nu en million / Microsoft og Google vil investere milliarder i Japan/ Her er finalisterne til E-handelsprisen 2024

B&O sælger godt efter prisfordobling af højttalere. Microsoft vil investere milliarder i AI og cloud i Japan. Google vil investere en milliard dollar i Japan. Finalister fundet til E-handelsprisen 2024. Små danske virksomheder skal kunne låne robot. Kapitalfond smelter fire it-virksomheder sammen.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til torsdagens morgen-briefing fra Computerworld, der i dag er udvalgt og sammensat af Dan Jensen.

B&O sælger godt efter prisfordobling af højttalere - koster nu en million

B&O’s salg af tophøjttaleren Beolab 90 er steget efter, at selskabet har fordoblet prisen siden lanceringen i 2015.

Luksushøjttaleren koster nu en million kroner.

Til Børsen siger CEO Kristian Teär, at selskabet hæver prisen for at positionere sig mere i retning mod luksus-segmentet, da de rige er mindre prisfølsomme end andre og også køber dyre varer, når der er krise i verden.

“Vi mener, at det er verdens bedste højttalere, og samtidig er det også den smukkeste, der ikke kan sammenlignes med nogen anden. Det har vi ikke prissat efter før, og det gør vi nu. Hvis du googler de dyreste højttalere i verden, så finder du, at de nok koster omkring fem millioner euro, og du kan finde mange omkring en million euro og mange til både 700.000 og 500.000 euro. Beolab 90 dukkede faktisk ikke engang op sidst, jeg gjorde det,” siger direktøren til avisen.

Microsoft vil investere milliarder i AI og cloud i Japan

Microsoft vil over de kommende to år investere 2,9 milliarder dollar - godt 20 milliarder kroner - i udbygning af sine datacentre og sin cloud-infrastruktur i Japan.

En del af pengene skal desuden gå til opkvalificering af tre millioner japanere i AI-skills og etablering af det såkaldte Microsoft Research Asia Lab i Tokyo.

Det er Microsoft største investering i Japan nogensinde, og det siger ikke så lidt, da selskabet har været tilstede i Japan i 46 år.

Investerings-runden i Japan er den blot seneste i en hel række, som Microsoft for tiden er ved at gennemføre.

Google vil investere en milliard dollar i Japan

Også Google har kig på Japan, og højtstående Google-folk er i disse dage på rundrejse i landet.

I forbindelse med et møde med premierminister Fumio Kishida, at selskabet vil investere en rund milliard dollar i etableringen af to nye undersøiske internetkabler, der skal forbinde USA og Japan.

De to forbindelser kommer til at hedde henholdsvis Proa og Taihei, og de skal sikre sikker og pålideligt internet mellem USA og store dele af stillehavsområdet.

Området er for tiden genstand for en del opmærksomhed fra USA, der gerne vil øge sin indflydelse i området overfor Kina.

Her er finalisterne til E-handelsprisen 2024

Dansk Erhverv er klar med finalisterne til E-handelsprisen 2024, hvor de bedste e-handelsbutikker i Danmark bliver kåret. Det kommer til at ske 2. maj.

E-handelsprisen uddeles i 10 kategorier, og der er nu fundet fem finalister til hver kategori.

De tæller blandt andet ‘Bedste anvendelse af AI,’ ‘bedste abonnements-løsning’ samt bedste virksomheder i forskellige størrelses-ordner.

Du kan se alle finalisterne hos Dansk Erhverv her.

Små danske virksomheder skal kunne låne robot

Regeringen har bestemt, at de danske SMV’er - som er virksomheder med under 250 medarbejdere - skal have mulighed for at låne en robot og få rådgivning om brug af robotter.

Det kommer til at ske under det fælles projektnavn SMV:Robot, som nu er på vej til at blive implementeret i dansk lov.

Det kommer til at ske via en bekendtgørelse om tilskud, som kommer til at køre under SMV:Digital ordningen.

Det hele er netop blevet sendt i høring, og interesserede vil kunne give deres besyv med frem til 3. maj 2024. Det ventes, at ordningen vil træde i kraft 1. juli i pr.

Du kan læse hele den foreslåede bekendtgørelse her.

Kapitalfond smelter fire it-virksomheder sammen

Den nordiske kapitalfond Via Equity smelter fire af sine mindre it-selskaber sammen til et sammenhængende selskab.

Det drejer sig om selskaberne Datakvalitet (Norge), PlusOffice (Norge), Mobaro (Danmark) og eSmiley (Danmark), som nu lægges sammen under det fælles navn WeKomply, som fra fødslen kommer til at have omkring 10.000 kunder.

Du kan læse mere om sammenlægningen hos Via Equity her.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Digital transformation | København

    AI i det offentlige - København

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Sikkerhed | København

    Cyber Security Summit 2026 - København

    Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

    Se alle vores events inden for it

    Aller Leisure A/S

    Erfaren softwareudvikler til rejsebranchen

    Københavnsområdet

    Akademikernes A-kasse

    Udvikler til AI-platform i Akademikernes A-kasse

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job