I de seneste måneder er antallet af forstyrrende cyberangreb - hvoraf mange kan spore stil russiskstøttede grupper - fordoblet i EU. Det siger EU's øverste cybersikkerhedschef.
Cyberangreb, der er motiveret af geopolitiske spændinger har været støt stigende siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.
I det seneste halve år er der faktisk sket en fordobling i antallet af disse angreb.
Det siger Juhan Lepassaar, som er leder af Det Europæiske Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) til AP.
"Antallet af hacktivist-angreb mod europæisk infrastruktur – trusselsaktører hvis hovedformål er at forårsage forstyrrelse – er fordoblet fra fjerde kvartal af 2023 til første kvartal af 2024," siger Lepassaar til mediet og kalder det en betydelig stigning.
AI gør det lettere at målrette vælgere med misinformation
Ifølge Juhan Lepassaar, så er det kendetegnende for angrebsmetoderne – selvom de for det meste mislykkedes – at de ofte er blevet afprøvet i Ukraine, før de bliver udvidet til EU-lande.
"Dette er en del af den russiske aggressionskrig, som de kæmper fysisk i Ukraine, men digitalt også på tværs af Europa," siger han.
Udviklingen inden for AI-værktøjer har samtidig gjort det lettere at udsætte eksempelvis vestlige vælgere, der går til stemmeurnerne i år - i både EU, USA og Storbritannien - for målrettet vildledende eller decideret falske nyheder i form af realistiske video- og lydklip, der også kendes som 'deepfakes'.
Juhan Lepassaar kalder denne AI-drevne desinformation for en stor trussel.
En lignende advarsel kom tidligere denne måned fra USA’s direktør for national efterretning, Avril Haines, der sagde, at teknologiske fremskridt vil gøre flere nationer og grupper i stand til at lancere effektive desinformationskampagner.
Derfor har ENISA ledet øvelser og intense konsultationer for at styrke modstandsdygtigheden af valgrelaterede agenturer i EU de sidste syv måneder, lyder det.
