Morgen-briefing: It-milliardærs død efterforskes som muligt drab / EU undersøger Meta for muligt lovbrud / Amerikansk olieselskab ramt af cyberangreb / Kina vil nedlægge mindre datacentre

Morgen-briefing: It-milliardærs død efterforskes som muligt drab / EU undersøger Meta for muligt lovbrud / Amerikansk olieselskab ramt af cyberangreb / Kina vil nedlægge mindre datacentre

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til ugens første morgenbriefing.

Dagens nyhedsoverblik er bragt til dig af Kristofer Ingemand.

God læselyst.

It-milliardærs død efterforskes som muligt drab

Yachtulykken, der førte til den britiske it-milliardær Mike Lynchs død, bliver nu efterforsket som et muligt mord.

Det skriver blandt andre TV2.

Mike Lynch blev 59 år og blev tidligere betegnet som ‘Storbritanniens Bill Gates’.

Han stod bag IT-selskabet Autonomy, som han i 2011 solgte til Hewlett-Packard Enterprise (HPE) for 11 milliarder dollars, hvilket dengang var en af de største handler i Storbritanniens historie.

Flere andre var også ombord på yachten, som sank under en storm uden for Italiens kyst.

Flere prominente navne var ombord på yachten. Bestyrelsesformanden i en af verdens største banker, Morgan Stanley, Jonathan Bloomer, var også blandt dødsfaldene.

EU undersøger Meta for muligt lovbrud

EU-Kommissionen har sendt en anmodning om information om Metas overholdelse af lovpakken Digital Services Act (DSA).

Det sker efter Meta, som er moderselskab til Facebook, Instagram, Threads og Whatsapp, har valgt at lukke værktøjet Crowdtangle.

Crowdtangle var et værktøj, som blev brugt til at holde øje med spredning af indhold på sociale medier som eksempelvis misinformation, og DSA forpligter store platforme til at holde styr på indholdet af platformen.

Derfor vil kommissionen høre Meta om de foranstaltninger, selskabet har truffet for at overholde sine forpligtelser til at give forskere adgang til data, der er offentligt tilgængelige på Facebooks og Instagrams onlinegrænseflade, som krævet af DSA.

”Specifikt anmoder Kommissionen om oplysninger om Metas indholdsbibliotek og applikationsprogrammeringsgrænseflade (API), herunder deres berettigelseskriterier, ansøgningsprocessen, de data, der kan tilgås og funktionaliteter,” skriver kommissionen i en meddelelse.

Amerikansk olieselskab ramt af cyberangreb

Det amerikanske oliefirma Halliburton meddelte fredag, at selskabet arbejder med amerikanske myndigheder for at fastslå omfanget af et cyberangreb og databrud, som Halliburton opdagede onsdag.

Det skriver Reuters.

Selskabet meddeler, at den "igangværende undersøgelse og svar inkluderede gendannelse af dets systemer og vurdering af væsentlighed."

Kina vil nedlægge mindre datacentre

Mindre datacentre kan se frem mod at blive lukket i Kina.

Det skriver The Register.

Den kinesiske tech-industri har fået besked fra landets regering om at blive mere strømlinet, og at CO2-udledningen skal mindskes mod Kinas 2035-plan ’Et smukt Kina’, skriver mediet.

Det kommer blandt andet til at ramme mindre, ældre datacentre.

Planen opfordrer myndigheder til at "fremme opførelsen af ​​grøn og kulstoffattig digital infrastruktur, fremme energibesparende og kulstofreducerende transformation af eksisterende faciliteter og gradvist fjerne "gamle, små og spredte" faciliteter".

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec