Det er blevet kaldt den måske mest kontroversielle teknologi til ansigtsgenkendelse overhovedet.
Det amerikanske selskab Clearview AI er kendt for at høste billeder direkte fra Facebook, X og Googles tjenester. Selskabet har en 30-milliardstor database fyldt med ansigter på borgere i hele verden - uden at disse mennesker ved det, og uden at de har givet samtykke til det.
Det er på trods af, at de fleste sociale medier har retningslinjer, der forbyder den form for scraping af data. Clearview AI’s datahøst er da også i strid med en lang række landes love for privatliv - og det slår datamyndighederne i Holland nu helt fast.
Den hollandske databeskyttelsesmyndighed (Dutch DPA) pålægger nemlig Clearview AI en bøde på 30,5 millioner euro, svarende til 227 millioner kroner.
Bøden begrundes med, at Clearview AI blandt andet har opbygget en ulovlig database med milliarder af fotos af ansigter, herunder af hollændere. Det hollandske datatilsyn advarer om, at det også er forbudt at bruge Clearviews tjenester.
"Hvis der findes et billede af dig på internettet - og gælder det ikke for os alle? - så kan du ende i Clearviews database og blive sporet. Det er ikke et dommedagsscenarie fra en gyserfilm. Det er heller ikke noget, der kun kan ske i Kina," siger den hollandske DPA-formand Aleid Wolfsen i en pressemeddelelse, der fortsætter:
"Ansigtsgenkendelse er en meget indgribende teknologi, som man ikke bare kan slippe løs på hvem som helst i verden. Vi er nødt til at trække en meget klar grænse for ukorrekt brug af den slags teknologi."
Mistænkt brug i Danmark
Clearview hævder, at de udelukkende leverer tjenester til efterretnings- og efterforskningstjenester uden for EU.
"Det er slemt nok. Det bør virkelig ikke gå længere," siger Wolfsen.
Hollandske organisationer, der bruger Clearview, kan også forvente store bøder fra det hollandske datatilsyn, melder DPA yderligere.
Herhjemme blev Rigspolitiet for et par år siden beskyldt for at have anvendt den måske mest kontroversielle teknologi til ansigtsgenkendelse overhovedet, Clearview AI.
Lækkede informationer indikerede dengang, at cyberenheden NC3 mellem 11 og 50 gange havde søgt i Clearview AI. Muligvis var søgningerne blevet foretaget uden foregående godkendelse.
Mistanken var så alvorlig, at sagen landede på daværende justitsminister Nick Hækkerups bord.
Både han og politiet afviste dog blankt, at dansk politi havde anvendt Clearview AI.
