Politiets brug af ansigtsgenkendelse får Datatilsynet til at stille spørgsmål / It-koks i Ikea kostede Brian og Iben 51.000 kroner / 13.000 danske virksomheder blev ramt af cyberangreb i juli

Politiets brug af ansigtsgenkendelse får Datatilsynets til at stille spørgsmål. 13.000 danske virksomheder blev ramt af cyberangreb i juli. Maersk-profil skal sætte ild til væksten i it-logistikfirma.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen derude og velkommen til tirsdagens udgave af Morgenbriefingen fra Computerworld.

I dag er det Thomas Møgelbjerg, der sidder bag tasterne.

Tak for at læse med og god læselyst.

Politiets brug af ansigtsgenkendelse får Datatilsynets til at stille spørgsmål

Regeringen og en række partier har besluttet at give politiet flere muligheder for at bruge ansigtsgenkendelse i forbindelse efterforskning.

Men har politiet overvejet, hvordan de skal sikre, at persondataene på de ansiger, der genkendes, overholder alle gældende regler?

Det spørger Datatilsynet blandt andet politiet om i en række spørgsmål, myndigheden har sendt politiet, som de nu har tre uger til at besvare.

"Datatilsynet er sat i verden for at sikre, at borgernes oplysninger bliver anvendt forsvarligt, og brug af ansigtsgenkendelse kan være et meget indgribende redskab. Nu er det politisk besluttet, at politiet skal have flere muligheder for at gøre brug af dette redskab, og så er det naturligt for os at forholde os til, om rammerne for brugen lever op til de gældende regler og krav," siger Anders Aagaard, kontorchef i Datatilsynet, i en pressemeddelse.

Læs spørgsmålene, som Datatilsynet har sendt Rigspolitiet her.

It-koks i Ikea kostede Brian og Iben 51.000 kroner

Som Computerworld skrev i fredags, har en menneskelig fejl i håndteringen af Ikeas it-system ført til, at 2.024 danske kunder har fået trukket store beløb på deres bank-konti.

Det gælder blandt andre ægteparret Brian og Iben Høllsberg, der har fået trukket 51.000 kroner fra deres bankkonto fra Ikea – uden at de overhovedet har købt noget hos den svenske møbelgigant.

”Vi opdager det lige inden, at vi skal til at sove tirsdag aften. Så i og med, at der er tale om et større beløb, så får man lidt højere puls end normalt, siger Brian Høllsberg til DR.

Ikea var hurtigt ude at meddele, at det var deres fejl, var tale om en menneskelig fejl, der betød, at havde fået trukket penge uden at købe varer.

Men udover vrede kunder, risikerer møbelgiganten en bøde på grund af it-fejlen, da møbelgiganten højst sandsynligt har opbevaret kundedata i for lang tid. Ikea er meldt til Datatilsynet for fejlen.

13.000 danske virksomheder blev ramt af cyberangreb i juli

En ny type malware, der har navnet ClickFix, er gået direkte ind i top-3 over de mest udbredte cybertrusler mod danske virksomheder.

Den nye malware har alene i juli måned angrebet knap 13.000 danske virksomheder, viser en rapport fra it-sikkerhedsspecialisten Check Point.

ClickFix spreder sig via såkaldt ”social engineering”, hvor hackerne narrer brugere til at køre skadelige scripts.

Ofte vil angrebet foregå ved, at brugeren får vist en falsk fejlmeddelelse i browseren på en kompromitteret hjemmeside, der giver udførlige instruktioner på, hvordan de skal kopiere og indsætte en kommando i PowerShell for at løse problemet.

Når brugeren udfører kommandoen, vil problemet udadtil blive løst, men intetanende brugere vil istedet få downloadet og installeret skadelig malware.

Derefter kan malwaren stjæle følsomme oplysninger og give hackerne fjernadgang til systemet – ofte fuldstændigt ubemærket – da malwaren kan skjule sin aktivitet og fjerne spor.

Check Point opfordrer til, at man altid ser efter hængelåsen i browseren, hvilket er en hurtig indikation på om en hjemmeside er sikker. Hvis URL'en starter med HTTPS og har et hængelåssymbol, er der en minimal risiko for, at en hjemmeside er kompromitteret.

Maersk-profil skal sætte ild til væksten i it-logistikfirma

Kenneth Juhls bliver ny bestyrelsesformand for Mover.

Den nye bestyrelsesformand kommer med 25 års erfaring fra Maersk-gruppen, senest 3 år i ledelsen i ZeroNorth, som på fire år er gået fra 8 til 600 medarbejdere.

It-logistikfirmaet Mover har fået den erfarne erhvervsmand Kenneth Juhls som bestyrelsesformand.

Kenneth Juhls kommer med 25 års erfaring fra Maersk-gruppen, senest 3 år i ledelsen i ZeroNorth, som på fire år er gået fra 8 til 600 medarbejdere – og nu er planen, han skal tage Mover med på en lignende vækstrejse.

"Flere og flere får leveret varer til deres hjem, og vi forudser at den vækst fortsætter. Det handler om at bruge software intelligent og ikke bare øge fragtkapaciteten, men i stedet udnytte den eksisterende kapacitet endnu bedre," siger Kenneth Juhls i en pressemeddelelse.

Mover er delvist ejet af Ikea.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Nordhavn

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S