Microsoft beskylder myndighed for at lække oplysninger: Vil have undersøgt sagen

Microsoft er ikke tilfreds med den amerikanske konkurrencemyndighed FTC for at lække oplysninger om techgiganten.

Artikel top billede

(Foto: Pixabay)

I sidste uge kom det frem, at den amerikanske konkurrencemyndighed Federal Trade Commission (FTC) åbner en undersøgelse mod Microsoft om en række af selskabets produkter, som cloud computing og softwarelicenspakker til cybersikkerhedstilbud og kunstig intelligens-produkter.

Nyheden blev dog ikke officielt meldt ud af FTC, men den blev derimod breaket i mediet Bloomberg, som henviste til ”kilder med kendskab til sagen” uden at nævne navn.

Derfor beskylder Microsoft nu FTC for at lække oplysninger om fortrolige sager til medierne. Blandt andet, at FTC skulle have sendt en anmodning til Microsoft vedrørende informationer om selskabets praksisser. Derfor ønsker hun en intern undersøgelse af myndigheden.

”Denne type information samt henvisninger i artiklen til “personer bekendt med informationsanmodningen” tyder stærkt på, at detaljerne i Bloombergs artikel stammer fra FTC,” skriver Rima Alaily, der er chef for Microsofts arbejde med regulering, i et åbent brev til FTC’s generalinspektør, Andrew Katsaros.

”Jeg beder dig (Andrew Katsaros, red.) undersøge, om FTC’s ledelse på ulovlig vis har lækket disse fortrolige oplysninger til pressen i strid med agenturets etiske regler og praksisregler. Ironisk nok, næsten en uge efter at have informeret pressen om en informationsanmodning rettet mod Microsoft, kan vi stadig ikke få en kopi af dette dokument fra FTC,” fortsætter brevet.

Rima Alaily peger på, at Bloombergs artikel peger på en tendens, der er taget til de seneste år, hvor informationer om denne type sager bliver lækket til medierne. Hun skriver også, at mængden af information lækket til medierne er steget voldsomt under nuværende FTC-formand Lina Kahns ledelse.

Alaily skriver endda, at Microsoft først selv blev bekendt med FTC’s anmodning om information, da artiklen kom ud.

”Microsoft blev bekendt med denne informationsanmodning, ligesom resten af verden, gennem Bloomberg-artiklen. Indtil videre har Microsoft ikke modtaget nogen formel juridisk proces, såsom en Civil Investigative Demand, fra FTC. Og da vi ringede for at forespørge om gyldigheden af Bloombergs historie, ville medarbejderne ikke bekræfte eksistensen af informationsanmodningen,” skriver Microsoft-chefen og fortsætter:

”Microsoft kan naturligvis ikke afsløre noget, som virksomheden ikke har kendskab til.”

Slutteligt opfordrer Alaily generalinspektøren i FTC til at undersøge hændelsen fuldt ud og offentliggøre resultaterne hurtigst muligt.

Læs brevet fra Microsoft her.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events | København

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S