Telebranchen vil udvikle fælles løsning efter omfattende TDC-nedbrud

Telebranchen vil lave en ny fælles løsning for at forhindre lignende tilfælde som det store TDC Net-nedbrud, der ramte i slutningen af november, som blandt andet forhindrede 112-opkald.

Artikel top billede

Den danske telebranche tager nu konsekvensen af det store nedbrud, der ramte TDC Nets mobilnet i slutningen af november og vil nu udvikle en samlet teknisk løsning.

Den nye løsning skal sikre, at brugere altid kan foretage nødopkald – også i situationer, hvor deres mobilnet stadig er tilgængeligt, men ikke fungerer korrekt.

Det var nemlig årsagen til, at opkald til 112 ikke kunne komme igennem.

Det forklarer Jakob Willer, der er er direktør for Teleindustrien, i et indlæg hos Teleindustrien.

Her skriver han, at selvom der allerede eksisterer en løsning, hvor nødopkald til 112 automatisk dirigeres gennem et andet tilgængeligt netværk, hvis der ikke er et aktivt sim-kort i telefonen, eller hvis mobilnettet er utilgængeligt - så hjalp denne løsning ikke i den konkrete situation.

"Problemet med nedbruddet 28. november var, at det mobilnet, der havde udfordringer, stadig var tilgængeligt, så kunderne blev på dette net. I denne situation, hvor nettet stadig var tilgængeligt virkede den etablerede løsning på tværs af selskaberne ikke, og der var kunder, der ikke kunne ringe 112," forklarer Jakob Willer i indlægget.

Teknisk løsning på vej

For at undgå lignende udfordringer arbejder telebranchen nu på at finde en ny, teknisk løsning, der kan træde i kraft i disse særlige tilfælde.

"På kort sigt er løsningen, at man kan tage sim-kortet ud af sin telefon eller slå sit elektroniske sim-kort fra. Men det er ikke en optimal løsning," skriver Jakob Willer videre.

Telebranchen vil derfor undersøge, hvordan en løsning på tværs af netværk kan sikre, at opkald til 112 altid lykkes selv i de tilfælde, hvor mobilnettet er tilgængeligt men ikke kan etablere forbindelsen.

Nedbruddet, der varede mere end seks timer, forhindrede ikke kun almindelige danskere i at foretage opkald, men skabte også problemer for beredskabet, der i krisesituationer er afhængige af stabil kommunikation.

Derfor vil branchen også drøfte med myndighederne, hvordan man kan styrke den digitale infrastruktur for aktører i beredskabet.

Det kunne for eksempel indebære muligheden for, at aktører kan skifte til andre netværk ved nedbrud.

"Vi vil endvidere drøfte i branchen og med myndighederne, om vi kan styrke den digitale infrastruktur for beredskabsaktører og andre, der i krisesituationer har behov for at kommunikere ved at muliggøre, at man ved nedbrud på et net kan få adgang til at anvende andre net," lyder det videre i indlægget.

Minister kræver handling – og TDC Net undskylder

Det store nedbrud har allerede fået politisk opmærksomhed og fået den nyudnævnte minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), til at kræve en rapport fra Beredskabsstyrelsen.

Rapporten skal være med til at afdække, hvordan lignende hændelser kan forebygges.

På den anden side har TDC Net, der blev ramt af det store nedbrud, erkendt sit ansvar og beklaget hændelsen over for de mange brugere, der blev ramt.

Ifølge TDC skyldtes nedbruddet en sjælden kombination af tekniske fejl, herunder en defekt opgradering og en softwarefejl i en central netværksfunktion, hvilket resulterede i en overbelastning af netværket.

"Vi er meget kede af, hvad der er sket. Jeg undskylder dybt over for alle mobilbrugere, som blev ramt. Det burde ikke være sket – men det skete, og vi påtager os det fulde ansvar," sagde TDC Nets administrerende direktør, Michel Jumeau, til Berlingske efter hændelsen.

Annonce

Annonceindlæg fra Lector

AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S