Fremragende sci-fi går i dybden - og det bliver skræmmende klaustrofobisk

Anden sæson af Silo på Apple+ lover mere end godt og gør verden lidt større for de svært indesluttede beboere i deres 144 etager dybe hjem.

Artikel top billede

Hvis zombierne eller Bomben en dag lægger kloden øde, vil ét monument stå tilbage til vores efterkommere, når de en dag kravler ud af hulerne. Nemlig de enorme betonbyggerier, der – omend funktionelle og modstandsdygtige – godt kan føles en smule klaustrofobiske.

Værre endnu er det i den fremragende serie Silo, hvis længe ventede sæson 2 for nylig fik premiere på Apple+. Du kan se traileren til sæson et her.

Her lever mekanikeren Juliette Nichols i en 144 etager dyb silo under jorden sammen med 10.000 andre.

Det har de og deres forgængere gjort i flere hundrede år, siden en ikke nærmere defineret katastrofe angiveligt forgiftede atmosfæren og gjorde jorden ubeboelig.

Det går i store træk udmærket, så længe man bare ikke ytrer ønske om at komme ud.

For så er straffen, at man får lov til præcis dét – kun udstyret med en overlevelsesdragt og et stykke stof til at rense linsen på det kamera, der er silobeboernes øje ud mod verden.

Men de færreste overlever meget mere end et par minutter derude, hvilket naturligt lægger en dæmper på andre beboeres frihedstrang.

Første sæson introducerede blandt andet Juliette (Rebecca Ferguson), der gradvist finder ud af, at der er ugler i mosen.

Imens holder den ellers så fredsommelige it-chef Bernard Holland (Tim Robbins) og hans sikkerhedschef Robert Sims (Common) enhver opposition nede med hård hånd – og de gennemskuer hurtigt, at Juliette stiller lidt for mange trælse spørgsmål.

Det hjælper heller ikke på stemningen, at adskillige beboere møder et eventet endeligt. Undertiden ved – russian style – at falde både hårdt og langt.

Here Be Spoilers

Og det er så her, at man nok kun bør læse videre, hvis man allerede har slugt sæson 1.

I anden sæson – som du kan se traileren til her – er Juliette netop sendt ud for at rense.

Men modsat samtlige forgængere klarer hun skærene og vandrer til stor bestyrtelse for både Bernard, Sims og de øvrige beboere videre ud i verden.

Men det er ikke lutter lykke, grønne træer og fuglesang. For efter bogstaveligt at have vadet gennem kranier opdager hun, at der findes andre siloer, hvor beboerne ikke længere trækker vejret.

Silo er aktuelt en af de mest interessante og velspillede serier for dem, der har trang til det postapokalyptiske.

Samtidig udvider sæson 2 scenen sammenlignet med første sæson, når der krydsklippes mellem den spirende oprørsstemning i Juliettes hjemsilo og hendes udforskning af det, der umiddelbart lader til at være et enormt gravkammer i nabolaget.

For hvem har egentlig bygget de enorme siloer? Hvad var deres dagsorden? Og er der egentlig en vej væk fra de 144 beklumrede og stadig mere kriseramte etager under jorden?

Det får vi forhåbentlig flere svar på i de kommende afsnit, der frigives på ugentlig basis frem til 17. januar.

For trods en lidt langsom start på anden sæson – vi skal trods alt lige have etableret rammerne – lover den mere end godt.

Silo er bygget på en bogserie af Hugh Howey, der også varmt kan anbefales. Uanset om man allerede kigger med under jorden på Apple+ eller ej.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Computerworld Cyber Briefing: Cyberresiliens

    De fleste organisationer har en plan for recovery. Få ved dog, hvilke systemer der skal op at køre først for at holde forretningen i gang. Kom med, når vi ser nærmere på, hvordan Cohesity, Dustin og HPE hjælper organisationer med at definere og...

    It-løsninger | Horsens

    Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    Jura | København

    Compliance Day 2026

    Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse