Det er ikke mange år siden, at virksomheder opfattede data som et lidt besværligt og overvejende ubrugeligt biprodukt af driften. De stadig mere omfattende informationssæt var så svære og kostbare at organisere, opbevare og analysere, at mange overvejede om det mon overhovedet var umagen værd?
Dét tankesæt har i den grad taget en kolbøtte, og i dag anvender virksomheder målrettet data til at kortlægge og endda manipulere nuværende og potentielle kunders præferencer og svagheder.
Det er kernen i den nye bog ”Mindmasters: The Data-Driven Science of Predicting and Changing Human Behavior”, hvor forfatteren Sandra Matz ser nærmere på den dataøkonomi, der ikke bare registrerer vores adfærd, men også søger at forme den.
Det er hun – som professor i computermedieret psykologi ved Columbia University – ret godt klædt på til, og i bogen griber hun emnet an i tre dele.
Bogens første del dykker ned i, hvordan vores digitale fodspor afslører langt mere om os, end vi aner. Med en kombination af psykologisk forskning og AI kan virksomheder og organisationer ret beset kortlægge alt fra vores personlighed og følelsesmæssige sårbarheder til vores politiske tilbøjeligheder og helbredsmæssige risici.
Anden del af bogen handler om konsekvenserne i form af både de positive og knap så positive muligheder for at påvirke os psykologisk.
Her skitserer Matz, hvordan metoderne bag Cambridge Analyticas-skandalens manipulation af vælgere faktisk er præcis de samme, der bruges til at få os til at træne mere, spare penge eller tage bedre beslutninger. Kort sagt hvordan de samme mekanismer, der kan skabe politisk polarisering, også kan anvendes til at understøtte mental sundhed eller finansiel stabilitet.
Tredje del ser fremad og beskæftiger sig med, hvordan vi kan tage kontrollen over vores egne data tilbage?
Her argumenterer Matz bl.a. for, at vi ikke kan overlade det til tech-giganterne at regulere sig selv. I stedet bør vi udvikle mere etiske dataøkosystemer, hvor individer får større kontrol over, hvem der har adgang til deres oplysninger, og hvordan de bruges.
Hun foreslår f.eks. løsninger som data-kooperativer, hvor brugerne indgår i en slags kollektiv forhandling om, hvordan deres digitale information anvendes.
Det er måske en lovligt optimistisk forestilling, der jo bl.a. forudsætter, at brugerne faktisk interesserer sig for emnet. Hvilket langt de færreste jo gør. Men ideen er som sagt god nok.
Sandra Matz gør det under alle omstændigheder klart, at vi alle er brikker i et digitalt spil, hvor den, der forstår de psykologiske mekanismer bag vores adfærd, har en enorm fordel.
Her har vi som databrugere og -forbrugere mulighed for at begynde at spille med i stedet for at være dem, der blive rykket rundt på brættet. Det kræver dog som minimum, at vi orker at lære spillereglerne.
Men start eventuelt med at se dette interview, hvor Sandra Matz forklarer, hvor meget databaronerne egentlig ved om os og om, hvordan de bruger det.
