Test: Denne lille lydbar sparker godt fra sig - lægger op til at blive blive din bonus-bar

I familiens ekstra værelse med det lille tv til lidt streaming og gaming er det sjældent, der ofres på god lyd – det kan denne lille, prisoverkommelige sag råde bod på, da man har fokus på de vigtigste detaljer.

Artikel top billede

Lydbaren er kun 60 centimeter bred og har LED-lys i bunden (du kan slukke for) – den er egnet til mindre rum og både til film og gaming. (Foto: Creative PR)

Vi er nok mange, der har et ekstra værelse med et tv, hvor man kan se de serier, som resten af familien ikke gider være med til, eller hvor der er koblet en PlayStation eller gaming-pc til samme skærm.

Der er jo sjældent rigtig god lyd i et flad-tv eller en pc-skærm – og da slet ikke i den lave ende af prisskalaen. Det er i dette marked, at jeg ser Creatives Sound Blaster Katana V2X som en lille gave.

Prisen er typisk lige under 2.000 kroner, og det kan være penge, der er godt givet ud, da lydoplevelsen giver et kæmpe løft til både film og spil – også på den lille skærm.

Lydbar med detaljer

Creatives små lydbarer med Katana-navnet har været på markedet længe, og hånden på hjertet, så er det ikke dem, som jeg har øverst på min ønskeseddel. De er meget små og tydeligt billigt lavet.

Men der er sket noget, og topmodellen har fine detaljer til prisen på 1.960 kroner.

For med i prisen får du en lydbar, der håndterer alle de formater, du har brug for.

Den har endda en medfølgende fjernbetjening, så du kan skifte mellem film-mode og lyd, der er bedre til gaming.

Detaljer er ret fine i forhold til prisen - eksempelvis beslag, der passer til lydbaren, hvis du vil hænge den på væggen.

Selve lydbaren er også nydeligt udført og har endda en LED-stribe i bunden, som du kan styre – og slukke for. Tak for det.

Den er beskedne 6,2 centimeter høj, 60 centimeter bred og har også opadvendte højttalerenheder. På toppen er der små knapper, så du let kan styre funktionerne, hvis du har forlagt fjernbetjeningen.

Hvor lydbaren er nydeligt udført, er den lille subwoofer tydeligt lavet af nogle billige spånplader, men dog malet, så den ser nogenlunde ud.

Heldigvis kan en subwoofer gemmes lidt væk, da de dybe toner ikke er så retningsbestemte.

Det er dog her, at du kan se, hvorfor Katana er billig.

Den får signal og power fra lydbaren og skal tilsluttes direkte via et fastmonteret kabel. Dette er et par meter langt, så du kan ikke stille subwooferen længere væk.

Sub giver power

Trods mine ankepunkter om subwooferen er det dog den, der gør, at Katana kan levere rimelig lyd.

”Lille højttaler med stor lyd” er nærmest blevet en kliché, når der skal sælges små højttalere. Men her er subwooferen en ret fin erstatning.

Der er nemlig ikke nogen ægte erstatning for store højttalere og ditto kabinetter uden kraftig brug af DSP. Fint med mig, for til en lydbar er lyden alligevel topmanipuleret, inden det digitale signal når frem til enheden.

Creative har løst problemet ved at benytte flere små højttalerenheder i den lille lydbar og supplere med en forholdsvis stor subwoofer – i hvert fald når den sammenholdes med, hvor lille lydbaren er.

Lydbaren har to 3,4 centimeter store mellemtoneenheder, der vender opad, og to diskanter, der vender frem.

Disse er 1,9 centimeter store, så de kan spille en del af mellemtonen også. Med andre ord klarer de fire enheder tilsammen fint det vigtige mellemtoneområde.

Det kan de især, fordi de netop suppleres med den 13,3 centimeter store basenhed. For det er især bassen, der kræver et stort kabinet og en stor enhed, og derved får den – når det er konstrueret korrekt – lydbilledet generelt til at lyde stort og mægtigt.

Du kan tilslutte via HDMI-ARC, optisk digitalt, USB eller Bluetooth, så der er mulighed for at bruge lydbaren med mange forskellige enheder og formål.

Du kan også benytte en app og Sound Blasters SXFI, der kan give endnu mere rummelig lyd.

Fint til de små rum

Det vil være århundredets overdrivelse at påstå, at det vælter ud med store og flotte lydkaskader fra det lille sæt. Det er heller ikke at forvente.

Det, det kan levere, er et ret præcist og meget klart lydbillede, hvor især stemmer står tydeligt frem. Bassen er fint integreret, så du får fylde og varme i lydbilledet.

Heldigvis kan du skrue op og ned direkte på fjernbetjeningen til subwooferen, da der er store niveauforskelle. Til film var det fint med 0 dB (altså neutralt), men i spil måtte jeg ofte skrue godt ned for bassen.

Katana er måske ikke en genistreg, men en lydbar, der gør, hvad den skal til en lav pris – og ovenikøbet nemt kan anvendes til flere formål.

Selv om den er billig, synes jeg, det ville klæde den at koste omkring 1.500 kroner frem for de cirka 2.000 kroner, som du skal slippe.

Derfor må den nøjes med en middelkarakter - og en anbefaling, såfremt du kan finde den billigere.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Aarhus C

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: Fra databeskyttelse til dataindsigt

    Få kort og fokuseret overblik over, hvordan du optimerer resiliens og gendannelse af kritiske informationer samt sikrer forretningens funktion, når cyberangrebet rammer.

    Digital transformation | Online

    Copilot i praksis: Sådan får du mest ud af AI

    Få inspiration til at implementere, anvende og udnytte Copilot optimalt og forsvarligt.

    Se alle vores events inden for it

    Djøf

    IT-sikkerhedskonsulent

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Chef for Styringssektionen til Cyberdivisionen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

    Jeanette Kristiansen

    Circle Of Bytes ApS

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    ChangeGroup ApS har pr. 12. januar 2026 ansat Morten Benn som Administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som Partner hos Nosco. Nyt job

    Morten Benn

    ChangeGroup ApS