Det forekommer tit vilkårligt og uforudsigeligt, når naturkatastrofer rammer.
Men andre gange har alle længe været klar over, at det kun var et spørgsmål om tid, før det gik helt galt. Præcis sådan var det, da orkanen Katrina ramte den amerikanske storby New Orleans i august 2005.
Byen ligger lavt og i et område, der ofte rammes af orkaner. Digerne om byen var ikke høje nok, men til gengæld var de i en sølle forfatning.
Samtidig var de naturlige sumpe og mangroveområder omkring byen – der fungerede som en naturlig bufferzone mod oversvømmelser – i stor stil blevet drænet eller på anden vis inddraget til landbrug, beboelse og industri gennem mange år.
Alt blev kun gjort værre, da myndighederne i verdens rigeste land udviste en enestående inkompetence før, under og efter Katrina gik i land.
Evakuering og anden forebyggende indsats blev sat i gang alt for sent – og titusindvis af ofre måtte vente i dage- eller ugevis på hjælp, da først stormen havde lagt sig og efterladt store dele af byen under vand.
20 år senere vender Netflix tilbage til katastrofen i den tre episoder lange dokumentarserie Katrina: Come Hell and High Water, der giver ordet til de mennesker, der stod midt i stormen – og som stadig lever med følgerne.
Serien kombinerer hidtil uset arkivmateriale med nye interviews, hvor overlevende fortæller om dage fanget i oversvømmede kvarterer, om kaos i evakueringscentre som Superdome og om tabet af hjem, familier og hele nabolag.
Instruktørerne Geeta Gandbhir og Samantha Knowles har sammen med Spike Lee – der tidligere skabte When the Levees Broke – givet serien et råt og nærværende udtryk, der gør klart, hvor meget katastrofen stadig præger byen.
De tre episoder følger både det akutte sammenbrud og de langvarige konsekvenser. Fra den alt for sene evakuering og de fejlslagne redningsindsatser til de sociale og økonomiske skævheder, som blev forstærket af stormen.
Serien fungerer både som et stykke nyere amerikansk historie og som en påmindelse om, at klimakatastrofer aldrig kun handler om vejret.
Men i lige så høj grad tit er et resultat af politik, ulighed og sort uheld.
