Stor ændring: Googles nye AI-tilstand kommer til Danmark

Stor ændring på vej: Googles nye AI-tilstand kommer til Danmark

Artikel top billede

(Foto: Terrillo Walls / Unsplash)

Søgemaskinegiganten Google ruller nu ’AI-tilstand’ ud i Danmark.

Udrulningen begynder fra i dag onsdag.

Funktionen gør, at brugere kan chatte videre med søgemaskinen om et søgeresultat. Derved bliver det muligt at stille længere og mere komplekse spørgsmål i søgemaskinen og få mere nuancerede svar.

"Der bliver stillet milliarder af spørgsmål til Google hver dag, og mange af dem bliver længere og mere komplekse. Her er AI-tilstand virkelig brugbart, fordi den bag kulisserne dykker endnu dybere ned i internettet for at give konkrete og mere relevante svar - og føre en dialog med brugeren om det."

"Vi glæder os til at rulle det ud til danskerne i de kommende uger," udtaler Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google i Danmark i en meddelelse i forbindelse med lanceringen.

AI-tilstand er baseret på Googles egen sprogmodel Gemini. Funktionen er bedst egnet til længere og mere udforskende spørgsmål.

AI-tilstand ligger som en fane i søgemaskinens resultatsektion og i Google-appen til både Android og iOS. Den kan både bruges til spørgsmål via skrift, men man kan også bruge stemmen til at tale med den.

Google meddeler, at funktionen gradvist vil blive bedre og bedre.

Funktionen rulles i dag ud i 50 nye lande og på 36 nye sprog, og her er Danmark altså iblandt.

I tilfælde af tvivl svarer funktionen alene med links til brugerens egen research frem for et samlet svar, meddeler Google.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (DevSecOps) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Københavnsområdet

KMD A/S

Senior Software Architect

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse