IBM køber konsulenthus: Vil styrke sig på SAP-transformationer

IBM køber en SAP-partner for at tilføje "forretningskritiske SAP-kompetencer" til tech-giganten.

Artikel top billede

(Foto: Claudio Schwarz/Unsplash)

Tech-giganten IBM’s konsulentdivision, IBM Consulting, køber SAP-huset Cognitus.

Det sker fordi, IBM vil styrke sig på "forretningskritiske SAP-kompetencer," meddeler selskabet.

Cognitus er en leverandør af SAP S/4Hana-tjenester med branchespecifikke, AI-drevne løsninger. SAP-huset har fokus på industrier som luftfart og forsvar, energi og forsyning samt fremstilling.

SAP-huset skal styrke IBM Consulting inden for Rise og Grow with SAP, samt en omfattende portefølje af softwareaktiver.

IBM meddeler, at opkøbet sker grundet kombinationen af tjenester, software og brancheekspertise.

Cognitus, som blev grundlagt i 2002 og har hovedsæde i Texas, hjælper erhvervskunder med end-to-end-implementeringer af SAP S/4Hana samt applikationsvedligeholdelse.

Konsulenthuset har udviklet forskellige SAP-baserede løsninger til arbejde med offentlige kontrakter, fakturering, migrering af data fra ældre systemer til SAP S/4Hana og meget mere.

”SAP er grundlaget for så mange digitale transformationer verden over. Kunder søger mod betroede partnere, der kender deres brancher til bunds og kan implementere AI-drevne løsninger i deres forretningsdrift,” siger Neil Dhar, Managing Partner, IBM Consulting America, i en meddelelse og fortsætter:

”Cognitus tilfører dyb brancheekspertise og proprietær AI-teknologi, der øger effektiviteten af SAP-implementeringer og udvider funktionaliteten på tværs af vores SAP-portefølje.”

IBM har samlet en række kompetencer inden for SAP-teknologi og -transformationer i sin AI-drevne leveranceplatform IBM Consulting Advantage. Opkøbet af Cognitus styrker IBM’s SAP-kompetencer globalt.

”At blive en del af IBM giver Cognitus mulighed for at styrke det, vi er bedst til – at accelerere SAP-transformation gennem innovation,” siger Pat Sathi, CEO for Cognitus, i meddelelsen og fortsætter:

”Det skaber nye muligheder for vores medarbejdere og styrker den måde, vi betjener vores kunder på. Vores kunder vil fortsat få gavn af vores gennemprøvede SAP-godkendte løsninger og acceleratorer, nu bakket op af IBMs globale rækkevidde og avancerede teknologiske kapaciteter.”

Opkøbet er et udtryk for IBM’s investeringer i kompetencer inden for strategiske partnerskaber som AWS, Microsoft, Oracle, Palo Alto Networks, SAP og flere andre.

Prisen er ikke offentliggjort, og opkøbet er afhængigt af myndigheders godkendelse.

IBM Consultings øverste chef, Mohamad Ali, var forleden ude at sige, at konsulenthuse skal omstille sig i den kommende tid som følge af AI, og et af de områder, han nævnte, var at stå stærkere i forhold til at tilbyde softwaredreven løsninger. Det stemmer opkøbet af Cognitus overens med.

Find meddelelsen om opkøbet her.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S