Film: Too rich to care

Succession-skaberen Jesse Armstrong tegner et stærkt satirisk portræt af fire vulgært velhavende techbros på udflugt, der ser civilisationen vakle gennem en mobilskærm.

Artikel top billede

(Foto: PR-foto)

Det er – som filmen Mountainhead anskueliggør – ikke nemt at være den fattige vært i et selskab af velhavere, der ankommer til ens ydmyge hytte i helikoptere eller en kortege af kæmpestore luksusbiler.

Men alt er som bekendt relativt.

Værtens nettoformue er trods alt på over 500 millioner US-dollar, mens hytten er på langt over 1.000 kvadratmeter og udstyret med panoramaudsigt over bjergene, bowlingbane og kæmpestor bunker i kælderen.

Så det er svært at have ondt af fyren.

Lidt træls for ham er hans tre gæster bare meget, meget rigere endnu med bankkonti, der tæller to- eller trecifrede milliardbeløb – og de driller naturligvis den stakkels fattigrøv nådesløst.

Mountainhead er både navnet på bjerghytten samt et passende nik til den liberalistiske forfatter Ayn Rands bog The Fountainhead.

Samtidig er de fire hovedpersoner, der mødes til deres årlige founder-weekend i bjergene, groft skårede karikaturer over techbro-typer som Elon Musk, Mark Zuckerberg, Peter Thiel og Sam Altman.

Ved filmens begyndelse har en af hovedpersonerne netop lanceret en opdatering til sit sociale netværk.

Den kedelige bivirkning er dog, at netværket nu uhæmmet spreder falske historier og billeder, som hælder benzin på uroligheder og massakrer verden over og er ved at få hele nationer til at gå op i limningen.

Imens ser de fire til på deres mobiltelefoner og er grundlæggende enige om, at nyhederne nok er fulde af løgn. For så slemt kan det da umuligt være (selv om de, når alt kommer til alt, egentlig også er lidt ligeglade).

Men det, der starter som venskabelige drillerier, udvikler sig hurtigt i en mere dyster og undertiden morsom retning. Især i takt med, at den ene af hovedpersonerne udvikler noget, der minder om en samvittighed.

Instruktøren Jesse Armstrong kender sit stof – han stod trods alt bag Succession – og på skuespillersiden er Steve Carell i front for et velspillende ensemble.

Satiren er tommetyk og nogle gange også for tyk. Men følger man en smule med i de aktuelle intriger mellem nogle af Silicon Valleys mere outrerede typer, så er Mountainhead også fin og undertiden rammende underholdning.

Filmen kan ses på HBO Max, og du kan tage et kig på traileren her.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

    Thomas Harboe Hald

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S