ITB: Regeringen har sat plovfuren rigtigt

Der er tilfredshed med regeringens finanslov i IT-Brancheforeningen, ITB. ? Men husk Fyn og Jylland, for hele Danmark skal have glæde af innovative it-virksomheder, mener IT-Brancheforeningens Jakob Lyngsø.

Regeringen spiller ud med en finanslov, der trækker i den rigtige retning. Men det skal sikres at hele Danmark får glæde af innovative it-virksomheder, lyder den første reaktion fra IT-Brancheforeningen på det netop udsendte finanslovsforslag.

It-virksomheder er nemlig guld værd for beskæftigelse og skattegrundlag. Det ved man i hovedstaden og andre centre, som har haft en stærk it-udvikling i mange år.

Men den danske konkurrenceevne på it-området bliver kun optimal, hvis hele Danmark inddrages i en hurtigere udvikling af it-produkter, mener ITB.

Den opfordrer regeringen til at supplere finanslovsforslaget med en fortsættelse af den jysk-fynske it-korridor frem til 2010.

- Den it-korridor, som siden 2002 har givet regionale it-virksomheder en adgang til universiteternes viden, har været en dokumenteret succes. Vi ønsker, at denne succes følges op, og at de bedste erfaringer fra den hidtidige korridor trækkes med over i en fortsættelse, der dækker hele Danmark uden for hovedstadsområdet, siger adm. direktør Jakob Lyngsø, ITB.

Udover den regionale satsning ønsker foreningen, at hovedparten af ressourcerne til forskning skal gå til det nationale forskningsprogram for it, som blev sat i værk i 2004 under Det Strategiske Forskningsråd.

- Regeringen har sat plovfruen rigtigt i jorden, og satser fornuftigt på at øge videnindholdet i danske produkter som et svar på globaliseringen. Vi venter spændt på at Højteknologifonden og det øgede antal it-forskere begynder at give positiv effekt også for vores branche, siger Jakob Lyngsø.

Navnenyt fra it-Danmark

Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

Arjuna Enait

Idura

Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Kirsten Skriver som Warehouse Team Lead. Hun skal især beskæftige sig med udviklingen af det globale lagersetup hos Renewtech. Hun kommer fra en stilling som Lagerchef hos BORG Automotive Reman A/S. Nyt job

Kirsten Skriver

Renewtech ApS

Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job