Test: Derfor giver disse kablede hovedtelefoner baghjul til de trådløse konkurrenter

Studiehovedtelefonen fra Sennheiser er konstrueret efter professionelle standarder, men det gør dem ikke mindre egnet til hjemmebrug. Der er flere smarte detaljer – og så giver den meget musik-valuta for pengene.

Artikel top billede

Designet fra Sennheiser er lige så underspillet som hovedtelefonens enkle formål – at levere suveræn lyd uden digitale kredsløb, hvilket betyder, at den kun fungerer med kabel. (Foto: Peter Hyldahl / Computerworld)

En studiehovedtelefon - eller højttaler for den sags skyld - kendetegnes ofte ved en noget analytisk lyd, hvor detaljerne står frem, men musikaliteten mangler. Et andet træk er en høj pris.

Ingen af delene er dog tilfældet med Sennheisers HD 480 Pro, der markedsføres som studiehovedtelefon - herunder også til hjemmestudiet på computeren.

Men det er også et sæt, du bør overveje, hvis du vil have den bedste lyd pr. investeret krone.

Basal med mange finesser

HD 480 Pro koster 3.000 kroner, og til den pris får du en lukket over-ear hovedtelefon, der dybest set er helt basal. Der er skåret ind til benet, og hver en krone er brugt med fokus på lyd frem for features.

Der er ingen aktiv støjreduktion, trådløs forbindelse eller andet, som ellers kan være essentielt i hverdagen.

Men kan du give afkald på det, er gevinsten en hovedtelefon, hvor der er skruet op for alle andre parametre.

Sennheiser har bygget den med en meget fleksibel hovedbøjle i aluminium, og ørekopperne drejer let rundt. Resultatet er, at du bare smider dem på hovedet, og de sidder godt.

De er konstrueret sådan, fordi du netop i et lydstudie tager dem af og på hele tiden – og de ofte bruges af mange forskellige mennesker.

Hovedbøjlen er polstret med et meget blødt stof, som også går igen på ørepuderne. De er ekstremt behagelige at bære, og vægten er da også blot 271 gram.

Specielle detaljer

Den sorte hovedtelefon ser meget low-tech ud, og fraværet af trådløs teknologi gør den også mere enkel.

Der er gjort ekstra ud af den mekaniske dæmpning, så du undgår støj udefra, men slipper for aktiv støjdæmpning, der altid vil påvirke musikgengivelsen negativt i større eller mindre grad.

Ørekopperne er vinklet præcist mod hovedet, og ørepuderne er konstrueret, så de slutter helt tæt – en fordel i et studie, hvor mange forskellige brugere skal have dem på.

Højttalerenhederne er ekstra lette og benytter specielle membraner og magneter, så forvrængningen holdes på et minimum.

Hovedtelefonkablet er godt to meter langt og lavet i bedste “studie-stil” med en snoet ledning, der kan give sig, hvis du trækker i den.

Det tilsluttes via et specielt stik, som kan bruges i begge sider af hovedtelefonen, så du kan vælge det, der passer dig bedst. Det er smart, men udelukker muligheden for at bruge et andet – og måske bedre – kabel.

Stikket kan bruges både som 6,3 - og 3,5 millimeter jack, så du reelt kan benytte den med adapter på en smartphone.

Der medfølger også et fint bæreetui, og hovedtelefonen kan foldes fladt sammen – men den er alt andet lige mest velegnet til hjemmebrug eller når du har din laptop med. Ikke til pendlerturen.

Mindre teknologi betyder bedre lyd

Fraværet af trådløs teknologi betyder bedre lyd – i hvert fald i teorien.

Selvom du kan få meget gode trådløse hovedtelefoner i prisklassen omkring 3.000 kroner, koster teknikken penge, som i stedet kan bruges på bedre lyd i HD 480 Pro og lignende modeller.

Når signalet skal konverteres til digital form, sendes til hovedtelefonen og derefter omsættes og forstærkes, vil det alt andet lige påvirke lydkvaliteten negativt.

Det samme gælder aktiv støjdæmpning, som opfanger lyde fra omgivelserne og sender dem ind i modfase sammen med musikken.

Du hører ikke støjen, men hovedtelefonen skal gengive mere end selve musikken, og det er en forstyrrende faktor.

Har du hovedtelefoner med støjreduktion, kan du prøve at skrue helt op for ANC på et nummer med tydelig mellemtone og diskant. Du vil opleve, hvordan lydbilledet bliver mindre gennemsigtigt, jo mere du skruer op.

Også oplagt til hjemmebrug

Med hul igennem fra en god signalkilde, er det første, der slår mig, hvor klart og nærværende stemmer står.

I en podcast fremstår stemmerne meget tydeligt, og jeg blev ikke træt i hovedet – forstået på den måde, at alt var lettere at opfatte end med mine normale trådløse hovedtelefoner i samme prisklasse.

Det samme gælder musikken, som er detaljeret, men ikke på den lidt monitoragtige facon, studieudstyr ellers kan have tendens til.

Lydbilledet er homogent, detaljeret og gennemført behageligt, uden behov for at justere på diverse parametre via en app – som det ellers ofte er tilfældet med trådløse alternativer.

Den mekaniske støjdæmpning fungerer også godt. Bevares, tager du dem med på flyet, har de en effekt, men her er aktiv støjdæmpning stadig bedre. Til hjemmebrug er de dog helt godkendte.

Har du 3.000 kroner til en hovedtelefon og kan leve med kabel, er HD 480 Pro et solidt alternativ til de trådløse.

Lydkvaliteten er til et rent fem-tal, men de manglende funktioner trækker alt andet lige ned, hvorfor jeg ender på et solidt fire-tal.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Ballerup

    Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S