Morgen-briefing: Datacentre kan slukke lyset for 49.000 amerikanere / Waymo tilbagekalder 3.800 robotaxier efter uheld i bæk / Microsoft trykker pause på nye CO2-køb

Datacentre kan slukke lyset for 49.000 amerikanere, Waymo tilbagekalder 3.800 robotaxier efter uheld i bæk, tysk efterretningstjeneste vælger Palantir fra og Microsoft trykker pause på nye CO2-køb.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til mandagens morgen-briefing fra Computerworld, som i dag er sammensat af Lars Jacobsen.

Det er mandag efter en begivenhedsrig weekend. Så lad os først ønske eventuelle bulgarske læsere tillykke med sejren i Eurovision lørdag.

Og også et stort tillykke til morgenfriske aarhusianske læsere, der har kæmpet sig op efter søndagens guldfejring af AGF.

Stort for Bulgarien. Og fedt for Aarhus - der sidst oplevede sejrens sødme i 1986 da Reagan var præsident, USSR sendte MIR-rumstationen i kredsløb og Microsoft blev børsnoteret (til 21 dollars pr. aktie).

Mandagens overblik viser til gengæld, at det er knapt så fedt at have en selvkørende bil, der ikke kan genkende en oversvømmelse. Og heller ikke særlig fedt at være nabo til et datacenter, når strømmen pludselig bliver en knap ressource:

Datacentre kan slukke lyset for 49.000 amerikanere - får et år til at finde andre løsninger

Op mod 49.000 indbyggere i Lake Tahoe-området står til at miste tre fjerdedele af deres strømforsyning.

Det skriver Fortune.

Det lokale forsyningsselskab Liberty Utilities får i dag 75 procent af sin strøm fra det Nevada-selskabet NV Energy, men aftalen udløber i maj 2027. Begrundelsen er, at NV Energy har brug for kapaciteten til de mange nye datacentre i den nordlige del af Nevada, hvor Google, Apple og Microsoft enten har bygget eller planlægger anlæg.

Datacentre stod for 22 procent af Nevadas samlede elforbrug i 2024 og forventes at nå op på 35 procent i 2030.

Waymo tilbagekalder 3.800 robotaxier efter uheld i bæk

Waymo tilbagekalder tæt på 3.800 selvkørende biler i USA, efter at en af dem endte i en bæk.

Det skriver BBC.

Den frivillige tilbagekaldelse er en konsekvens af en uheld d. 20. april i Texas, hvor en tom Waymo-bil kørte ud på en oversvømmet vej og blev skyllet væk af strømmen.

Tilbagekaldelsen omfatter robotaxier, der bygger på selskabets femte og sjette generation af selvkørende systemer.

Waymo, der ejes af Googles moderselskab Alphabet, oplyser, at man arbejder på yderligere software-beskyttelser og indtil videre har begrænset bilernes adgang til områder, hvor der kan opstå pludselige oversvømmelser.

Tysk efterretningstjeneste vælger Palantir fra

Tyskland fortsætter med at gøre sig mindre afhængig af amerikansk teknologi - også når det gælder den nationale sikkerhedsinfrastruktur.

Den tyske indenrigsefterretningstjeneste BfV har valgt den franske dataanalyseplatform ArgonOS frem for amerikanske Palantir. Platformen leveres af franske ChapsVision og benyttes i forvejen af flere franske myndigheder, herunder Frankrigs egen indenrigsefterretningstjeneste.

Det skrev Berlingske fredag med henvisning til flere tyske medier.

Beslutningen kommer ikke ud af ingenting.

Palantir har længe været genstand for kritik. Selskabet leverer software, der benyttes til at understøtte Donald Trumps udlændingepolitik, og har et strategisk partnerskab med det israelske militær, IDF.

Også i Danmark har forskere og skeptikere sat spørgsmålstegn ved det danske politis brug af Palantirs software.

Microsoft trykker pause på nye CO2-køb

Microsoft har sat nye køb af CO2-fjernelse på pause. Det skriver Børsen.

Microsoft har i flere år været den helt dominerende køber på markedet for frivillige klimakreditter og CO2-fjernelse. Ifølge Financial Times’ oplysninger stod Microsoft i første halvdel af 2025 for omkring 8 mia. dollar ud af et samlet marked på 9,5 mia. dollar.

Samtidig vokser Microsofts egen klimaudfordring. Selskabets CO2-udledninger var i 2024 hele 29 procent højere end i 2020. En del af forklaringen er det stigende forbrug af AI og den underliggende datacenterkapacitet.

Opbremsningen rammer også Danmark. Microsoft har blandt andet været knyttet til Vestforbrændingens Gaia-projekt, der skal indfange CO2 fra røgen og lagre den permanent.

Microsoft afviser, at pausen betyder lavere klimaambitioner. Selskabet oplyser til Børsen, at eksisterende samarbejder fortsætter - også i Danmark.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra SuperOffice

    Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

    Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

    Riskpoint A/S (Riskpoint Solutions Limited)

    Senior Developer

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Java Engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S