Test: Denne kompakte lydbar har perfekt automatisk justering

Ved en smart, såkaldt 360-graders kortlægning måler Sony Bravia Theatre Bar 7 din stue og genererer et ret flot surroundbillede. Det er smart, da du kan vende lydbaren flere veje alt efter behov og indretning. Samtidig er den ikke helt ny, så prisen er også godkendt.

Artikel top billede

(Foto: Sony)

Køb sidste års model – eller bare den næst nyeste – og du får topydelse til en lav pris.

Denne "regel" gælder mange elektronikprodukter og også denne lydbar fra Sony, der kan fås for 6.499 kroner, eller omkring 1.500 kroner mindre end da den kom på markedet.

Prissætningen gør den interessant, da den dermed lander i et segment, hvor den på mange måder er lidt foran lige nu.

Reelt er den heller ikke afløst endnu, da de nye modeller først er på vej.

Vend den næsten, som du vil

Den 95 centimter lange og 6,4 centimter flade lydbar kan du næsten vende, som du vil.

Den kan ligge ned eller hænges på væggen, og du skal blot fortælle under opsætningen, hvordan den vender.

Den kan købes uden subwoofer, men selv om den indeholder hele ni højttalere, vil den komme til kort, når der skal trykkes til – og i lige så høj grad, når du bare ser almindeligt tv.

Subwooferen leverer nemlig al den varme og fylde, som lydbarer i denne størrelse ikke kan.

Du kan naturligvis streame fra forskellige tjenester og tilslutte både via Wi-Fi og Bluetooth, men det er lidt ligegyldigt, medmindre det er til ren muzak, da den – som mange lydbarer – ikke spiller specielt godt, når vi taler stereo.

Den er generelt god til at afkode og kan også gengive både Dolby Atmos, IMAX Enhanced og DTS.

Du er altså godt dækket ind på tv-lyd.

Plug and no Play

Der er gjort meget ud af opsætningen, som du kan følge grafisk via små animerede film, og det fungerer fint.

Men login-proceduren er alt for omfattende – blandt andet af sikkerhedsmæssige årsager. Fint nok, det skal kun gøres én gang.

Opsætningen sker via appen og tilslutningen af lydbaren og derefter subwooferen er helt ligetil, men fungerer bare ikke.

Sæt lydbaren til, og der er lyd. Kør den omfattende lydjustering, og bagefter er der ikke hul igennem.

Når du skruer op og ned for volumen, kan du se lysindikatoren blinke, men der er ingen lyd.

Efter nogle gentagelser lykkedes det endelig, og herefter var forbindelsen stabil i de par uger, testen stod på.

Undskyld mig, men når man har gjort så meget ud af den grafiske opsætning, der viser, hvordan man justerer lyden helt præcist, og så følger op med en praksis, der er håbløs, er der nogen, der har sovet i timen.

Det kan gøres bedre.

Det er ikke første gang, jeg stifter bekendtskab med Bravia-appen, og jeg kan konstatere, at den ikke er blevet meget bedre det seneste år.

Flot lyd med begrænsninger

Efter den svada kan jeg med glæde fortælle, at når der først er lyd igennem, er det ret godt i forhold til størrelse og pris.

Det lille sæt leverer nemlig et meget præcist lydbillede, hvor det kun gør opmærksom på sig selv, når der er effekter.

Der er ingen skarpe s-lyde, og lyden er naturlig og fylder rummet godt ud – op til 40 kvadratmeter.

Der er dog en naturlig grænse for den smalle lydbar – også selv om du har en subwoofer koblet til.

Tale gengives naturligt og tilfører den volumen, som de fleste tv mangler, og det er noget, du især vil lægge mærke til, hvis du går tilbage til tv'ets egne højttalere.

Subwooferens størrelse betyder, at den indimellem kan høres lidt for meget.

Det er naturligt med så små enheder, der skal levere mere, end fysikken reelt tillader.

Fordelen ved den smalle subwoofer er, at den kan placeres mange steder.

Flytter du den, skal du huske at lave et nyt lydsweep, så den bliver integreret bedst muligt med lydbarren.

Gør du det, vil du opdage, at både subwoofer og lydbar for det meste forsvinder, og du oplever blot god lyd, som om den kommer direkte fra dit tv. Altså som hos alle de lydbarer, der gør, hvad de skal.

Format og pris i vinkel

Sony-sættet skal på din radar, hvis du vil have et nydeligt, forholdsvis småt og velbygget sæt i prisklassen.

Appen er som nævnt mindre heldig, men når du først er kommet igennem opsætningen, kører det som sagt rigtig godt.

Prisen og formatet er det mest interessante og gør, at den svinger sig lige op over middel, så jeg kan give den et tre-tal med pil opad.

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Tester til PET: Vil du bruge dine kompetencer, hvor de gør en forskel?

Københavnsområdet

Kalundborg Refinery A/S

Applikationsspecialist til Kalundborg Refinery

Region Sjælland

Paychex Europe

Seniorudvikler til Danløn

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse