Oracle i EU's sigtekorn: Licensfælde kan komme til at koste milliarder

EU undersøger, om Oracles licensvilkår gør det for svært for kunder at skifte leverandør.

Artikel top billede

(Foto: Raysonho/Open Grid Scheduler)

Når først en stor virksomhed eller myndighed har bygget tunge systemer op omkring en enkelt softwareleverandør, kan det være både dyrt, besværligt og risikabelt at komme væk igen.

Spørgsmålet er, om Oracles licensvilkår gør den fælde endnu sværere at slippe ud af.

Det er nu havnet på bordet hos EU’s konkurrencemyndigheder.

Konkurrencemyndighederne er nemlig begyndt at spørge aktører i markedet om Oracles licenspraksis, skriver Reuters.

Mistanken er, at Oracles licensvilkår kan gøre det sværere for kunder at skifte til konkurrenter.

Der er endnu ikke åbnet en formel undersøgelse, men hvis sagen går videre, kan Oracle blive næste store softwareleverandør i et EU-opgør om licenser, vendor lock-in og kundernes mulighed for at slippe fri.

Oracle har ikke ønsket at kommentere sagen over for Reuters.

Kunderne skal kunne slippe væk

For virksomheder og myndigheder handler licensvilkår ikke kun om jura og kontrakter, men om hverdagens brug af it og teknologi.

Hvem må vedligeholde systemerne? Hvad koster det at skifte leverandør? Kan man opsige licenser, man ikke længere bruger? Og bliver det så dyrt at vende tilbage, at man reelt bliver, hvor man er?

Det er den slags spørgsmål, EU's konkurrencemyndigheder nu ser nærmere på i forbindelse med Oracle.

Ifølge Reuters handler Kommissionens indledende sondering om, hvordan Oracle strukturerer sine licenser og om selskabets vilkår gør det sværere for kunderne at vælge konkurrenter.

SAP slap for bøde

Oracle-sagen kommer kort tid efter et lignende intermezzo mellem EU og SAP.

I september sidste år åbnede Europa-Kommissionen en formel undersøgelse af SAP's vilkår for vedligeholdelse og support af selskabets lokale ERP-software.

EU's bekymringer handlede blandt andet om automatisk fornyelse af licensaftaler, begrænsninger på kundernes mulighed for at vælge andre leverandører til vedligeholdelse og ekstra omkostninger for kunder, der vendte tilbage til SAP.

Den sag blev lukket i juli i år.

SAP slap for en bøde, efter at Europa-Kommissionen til gengæld accepterede en række bindende tilsagn fra selskabet.

Efter aftalen har SAP-kunder blandt andet fået lettere ved at splitte deres SAP-landskab op, vælge forskellige leverandører til forskellige dele og opsige ubrugte licenser.

Set i lyset af SAP-sagen er det derfor oplagt at se EU's interesse for Oracle, selvom der på nuværende tidspunkt blot er tale om en indhentning af oplysninger og altså ikke en formel undersøgelse.

Hvis EU vælger at gå videre og indlede en formel undersøgelse, så kan sagen til gengæld blive alvorlig for Oracle.

I konkurrencesager kan Europa-Kommissionen udstede bøder på op til 10 procent af en virksomheds globale årlige omsætning.

Dansk region: Oracle var eneste mulighed

Også i Danmark har Oracle-bindinger tidligere været tydelige.

Computerworld skrev i 2024 om Region Sjælland, der tidligere indgik en support- og vedligeholdelsesaftale med Oracle uden konkurrence, fordi regionen vurderede, at Oracle var den eneste leverandør, der kunne løfte opgaven.

Aftalen havde en værdi på 4,6 millioner kroner og handlede om vedligeholdelse og support af regionens Oracle-installationer.

Ifølge regionen krævede autoriseret vedligehold og support adgang til Oracles kildekode, som er underlagt Oracles enerettigheder. Derfor var Oracle ifølge regionen også den eneste leverandør, der kunne levere certificerede opdateringer, der blandt andet omfattede vigtige sikkerhedsopdateringer.

Sagen kom i kølvandet på en større Oracle-aftale fra 2021, hvor Region Sjælland indgik en syvårig kontrakt på mere end 50 millioner kroner om en cloudbaseret udgave af Oracles ERP-system.

Dengang beskrev regionen et skifte væk fra Oracle som noget nær umuligt.

"Der er bindinger, som vil være særdeles omfattende at udrede og overordentlig svære at omlægge til anden ERP-løsning end Oracle. Et skifte til anden teknologi end Oracle betragtes dertil som noget nær umuligt set ud fra et ressource- og personalemæssigt synspunkt, da ERP-systemer er omfattende og komplekse," lød det dengang fra Region Sjælland.

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

29. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest