Disse europæiske lande buldrer afsted på datacenter-området: Har den største vækst i udbygningen

Det europæiske datacenter-landkort er ved at skifte. Frem buldrer lande, der ikke hidtil har gjort noget væsen af sig, mens de store lande sakker bagud. Danmark ligger på grund af lave priser med fremme.

Artikel top billede

(Foto: Jan Kopřiva / Unsplash)

Det europæiske datacenter-landkort er godt i gang med et stort skifte, hvor de historisk set store datacenterlande nu for alvor begynder at blive udfordret af en række nye og fremadstormende lande på datacenter-området.

En ny opgørelse fra analysehuset Kearney viser, at der frem mod 2030 ventes meget stor datacenter-vækst i lande som Ungarn, Grækenland og Portugal.

Samtidig sakker nogle af Europas store og veletablerede datacenter-markeder som Storbritannien, Tyskland og Frankrig bagud.

Opgørelsen fra Kearney viser samtidig kraftig vækst i efterspørgslen efter datacenterkapacitet i de nordiske lande frem mod 2030.

Det gælder også Danmark, men især Finland og Norge ligger højt med forventede årlige vækstrater på henholdsvis 37,6 og 36,8 procent frem mod 2030.

Ifølge analysehusets Data Center Demand Index står den danske efterspørgsel til at vokse med 30,4 procent om året frem mod 2030.

Kearneys indeks er baseret på en række indikatorer for efterspørgslen efter datacentre, herunder digital aktivitet, virksomhedernes investeringer i relateret hardware og tjenester, brugen af cloud, udviklingen inden for AI samt markedets størrelse.

Digital suverænitet

Ifølge Kearney står den europæiske datacenter-kapacitet til alt i alt at blive mere end fordoblet frem mod 2030 fra de nuværende 8,2 gW til 20 GW.Det er også strengt nødvendigt i en tid med meget fokus på digital suverænitet, som er et vigtigt punkt på den europæiske dagsorden, fastslår analysehuset.

For i dag sidder AWS, Microsoft og Google på 70 procent af det europæiske cloud-marked, mens de europæiske cloud-selskabers markedsandel er faldet fra 29 procent i 2017 til blot 15 procent i 2022 - og her ligger den fortsat.

Analysehuset peger på, at især adgangen til strøm spiller en afgørende rolle i fordelingen af datacentre på tværs af Europa.

Frem mod 2030 vil strømbehovet stige fra 96 TWh i 2024 til 236 TWh i 2035.

Samtidig spiller den pris, som datacenter-selskaber skal betale for jord, en vigtig rolle, når de skal beslutte sig for, hvor de vil placere deres dataecentre.

De høje priser gør det eksempelvis meget dyrt at bygge datacentre i Storbritannien, mens det omvendt er meget billigt at bygge i de nordiske lande.

Kearneys målinger viser, at det koster omkring 17,3 millioner kroner at etablere datacenter-kapacitet på en megawatt i Storbritannien, mens det i de nordiske lande kun koster 4,5 millioner kroner per megawatt.

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

AI er ikke problemet. Eksekvering er.

Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S