En undersøgelse af 200 danske butikker på internettet viser, at mange har svært ved at overholde lovgivningen, når det gælder oplysning om fortrydelsesret, aftaleindgåelse og persondata-indsamling.
? Manglende oplysninger giver manglende tryghed, konstaterer Rikke Bang, der er projektleder i E-handelsfonden.
Faktisk er 33 procent af de danske forbrugere utrygge ved at handle via internettet ifølge Danmarks Statistik.
? Og det er egentlig lidt grotesk, da det som udgangspunkt er langt sikrere at handle på internettet, det vil sige via sikre linier og krypterede data, end at handle i en butik, hvor man risikerer at få afluret sin pinkode, siger Lars Schmidt, direktør, E-handelsfonden.
Ifølge PBS findes der 4.000-4.500 danske butikker på internettet. Heraf har 288 det såkaldte e-mærke, der stiller krav til blandt andet butikkernes betalingssikkerhed, forretningsbetingelser, fortrydelsesret samt korrekt registrering og anvendelse af personoplysninger.
Det er især oplysningspligten ifølge E-handelsloven og Forbrugeraftaleloven, butikkerne har problemer med at leve op til.
Når der indgås en aftale om køb på internettet, skal der foreligge oplysninger om blandt andet sprog, om der er mulighed for at rette indtastningsfejl og om de tekniske led i aftaleindgåelsen.
Færre end hver tredje
Her lever færre end hver tredje af de undersøgte e-butikker op til lovens bogstav.
? Jeg tror, det er uvidenhed snarere end uvilje, der ligger bag de manglende oplysninger, siger Rikke Bang.
Også oplysninger om fortrydelsesret og registrering af persondata har omkring hver tredje e-butik problemer med at oplyse ordentligt om.
For eksempel har man altid 14 dages fortrydelsesret, når man handler i en butik på internettet.
De butikker, der har e-mærket, er klart bedre til at leve op til reglerne, hvilket også er et krav for at få mærket.
E-mærket varetages af E-handelsfonden, en non profit-fond stiftet af Forbrugerrådet, Dansk Handel og Service, Finansrådet, HTS, Dansk Industri, HK, ITEK, Dansk-IT, ITK, IT-Brancheforeningen og FDIH.
