Op gennem halvfemserne voksede producenten af hukommelsesmoduler Memory Card Technology med raketfart, og stifteren John Trolle blev mangemillionær.
Først da den herostratisk berømte dotcom-boble sprang, og priserne på RAM samtidig faldt dramatisk, vendte udviklingen, og det gjorde den til gengæld så også med raketfart.
Memory Card Technology (MCT) kuldsejlede i begyndelsen af 2001 med et underskud på 624 millioner kroner. Ud over det massive tab på driften viste det sig, at også egenkapitalen var i minus med 511 millioner kroner.
Massivt underskud
Det store underskud stammede blandt andet fra en nedskrivning af varelageret på 347 millioner kroner, renteudgifter på 29 millioner kroner, valutakurstab på 32 millioner, 27 millioner på nedskrevet goodwill og 30 millioner tabt på debitorer.
Et halvt år senere i september 2001 blev stifteren John Trolle erklæret personligt konkurs af Vestre Landsret.
Resterne af Memory Card Technology blev solgt - også i 2001 - til den amerikanske RAM-producent Dataram for 260 millioner kroner.
Den nye ejer formåede aldrig at vende den gældsplagede og underskudsramte RAM-producent til en sund forretning. I regnskabsåret 2002/2003 faldt omsætningen med over 50 procent, og selskabet tabte mere end 170 millioner kroner.
I dag er produktionen lukket i Danmark, men det amerikanske selskab Dataram, der har haft danskeren Lars Marcher som topchef i en årrække, trives fortsat godt.
Der er rejst tiltale
Nu har statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet Henning Thiesen valgt at rejse tiltale i sagen mod Memory Card Technology efter næsten fire års efterforskning.
Mistanken går på, at kreditorbankerne med Nordea og Danske Bank i spidsen blev ført bag lyset i sin tid og ydede lån på baggrund af opskruede værdier inden konkursen.
- Der er i dag rejst tiltale i sagen, men først om en uge bliver anklageskriftet offentliggjort, fortæller Henning Thiesen til Computerworld.
Det vil sige, at indtil da kan der kun gættes på hvem og hvor mange, der bliver tiltalt i sagen.
Uanset hvem der bliver tiltalt er de store tabere stadig Danske Bank og Nordea, der tilsammen har mere end en halv milliard kroner til gode.
