24-årig tjener millioner på at spille computer

Han er verdens bedste computerspiller og har sin egen serie af mus, tastaturer og grafikkort. Computerworld har mødt Jonathan ”Fatal1ty” Wendel, der både er et varemærke og en millionforretning.

HANNOVER: 24-årige Jonathan Wendel ligner enhver anden yngre deltager på it-messen CeBIT, hvor gangene er fyldt med det seneste it-isenkram og fladskærme står i kø for at blære sig med flot 3D-grafik.

Men til forskel fra de fleste andre kan Jonathan Wendel se sit eget tilnavn ”Fatal1ty” på de mus, tastaturer, grafikkort, bundkort og headset, der præger flere af messens haller.

Jonathan Wendel er verdens bedste computerspiller, tilnavnet ”Fatal1ty” er et registreret varemærke, og han har optrådt på CNN, i programmet 60 Minutes og står snart foran en optræden i talkshowet Jay Leno.

Sælger sit navn

En kold dag i marts på CeBIT må han dog tage til takke med Computerworlds danske udsendte.

- Jeg begyndte som professionel computerspiller i 1999, men blev træt af at blive sponsoreret. Jeg ville hellere indgå partnerskaber og skabte mit eget varemærke og logo i 2002, fortæller Jonathan Wendel.

Interviewet foregår på en stor messestand tilhørende Creative, som er en af fire it-producenter, der siden har købt retten til at bruge Fatal1ty-navnet af Fatal1ty Inc. – et firma stiftet og ejet af Jonathan Wendel.

Det har været med til at gøre den 24-årige amerikaner til ikke bare verdens bedste til at spille computer, men også den rigeste.

Sælger sit navn

- Jeg kan kun fortælle dig om mine turneringsgevinster, hvor jeg sidste år vandt 230.000 dollar (1,4 millioner kroner, red.). Men Fatal1ty-varemærket klarer sig meget, meget godt, siger Jonathan Wendel med et smil.

Hans forretningspartner, der er tilstede under hele interviewet, nøjes med at nikke.

Jonathan Wendel vurderer, at han i løbet af sin karriere – hvor han er blevet verdensmester seks gange – har vundet mere end tre millioner kroner. Senest blev det til næsten en million kroner ved en turnering i november.

Ud over selv at designe eksempelvis de mus, som bærer hans navn, er Jonathan Wendel samtidig en fortaler for computerspil som en sportsgren.

Og han er ikke bleg for at sammenligne sig selv med Tony Hawk, der løftede skateboarding fra undergrund til respekteret mainstream.

Spil er sport

Hans fortid som topatlet inden for en række sportsgrene taler samtidig imod mulige fordomme om computerspillere som fedladne nørder.

Ifølge Jonathan Wendel er konkurrencementaliteten og den gode fysik med til at skabe en god computerspiller.

- Jeg har altid stræbt efter at blive en atlet og en stjerne. Det endte så med at blive inden for computerspil.

Jonathan Wendel vurderer, at der er flere hundrede professionelle computerspillere på verdensplan, men at kun omkring 30 til 50 af dem tjener virkeligt gode penge. Ingen af dem dog så mange som Fatal1ty.

Der er flere penge at hente på årets CeBIT-messe, hvor 250 spillere kæmper om en samlet præmiesum på 100.000 amerikanske dollar – omkring 626.000 kroner – i en turnering sponsoreret af Samsung.

Relevante link

Fatal1tys hjemmeside

World Cyber Games 2006 Samsung Euro Championship




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere