DR: Både Mac- og Linux-brugere kan se net-tv

Den nye medielicens på computere med internet-adgang skaber fornyet kritik af public service-stationen DR for at basere net-tv på Microsofts platform og medieafspiller. Men både Mac- og Linux-brugere kan se med, siger DR.

Både Mac- og Linux-brugere kan kigge med på public service-stationen DR's net-tv på internettet.

Det oplyser DR's udviklingschef for nye medier, Erik Henz Kjeldsen, efter indførelsen af den nye medielicens på blandt andet computere med internet-adgang på ny har skabt kritik af, at DR's net-tv er designet til Microsofts styresystem og medieafspiller.

- DR er meget optaget af at lancere indhold på de mest gængse computer-platforme. Blandt de meste gængse henregner vi udover Microsofts Windows-platform både Mac og Linux, selv om særligt sidstnævnte fylder uendeligt lidt på nettet, siger Erik Henz Kjeldsen.

Flest med Windows

Han understreger, at det nu er muligt at følge indholdet på DR's hjemmeside med både Windows-, Mac- og Linux-platformen, efter DR tidligere på måneden gik i luften med satsningen dr.dk/tv.

- Vi har fokus på de mange brugere, når vi lancerer nye produkter. Og flere end 95 procent af vores brugere har altså Microsofts løsning. Men både Mac- og Linux-brugere kan se med, og vi arbejder på at gøre brugeroplevelsen bedre for de grupper, siger Erik Henz Kjeldsen.

Kritikken af DR's forkærlighed for software-giganten Microsoft bliver blandt andet fremført af Dansk Folkepartis folketingsmedlem Morten Messerschmidt.

Han har nu har rejst sagen over for kulturminister Brian Mikkelsen (K).

Mangler format

Kritikken kommer, efter at Kulturministeriet i forbindelse med indførelsen af den nye medielicens har fastslået, at computere med internetadgang er licenspligtige uanset om indehaveren kan eller vil benytte DR's tilbud på nettet.

Ministeriet lægger sig her på linje med reglerne for traditionelle tv-apparater, der hele tiden har været licenspligtigt, uanset om de har kunnet modtage DR-programmer, og uanset om det har været benyttet til det formål.

Morten Messerschmidt mener, at DR ved at prioritere Microsoft med stationens net-tv har lagt sig fast på et lukket format.

Ifølge Erik Henz Kjeldsen findes der imidlertid ikke nogen udbredt åben standard, som DR kan benytte til at præsentere video uden at afskære en god del af brugerne fra indholdet.

Vejledning på nettet

- Som udviklingschef er jeg ikke voldsomt optaget af åbne standarder i den her forbindelse. Jeg er optaget af at lave produkter, der kan nå danskerne. Hvis åbne standarder er vejen til det mål, så vælger vi dem, men hvis åbne standarder står i vejen for det mål, så er de mindre interessante, siger Erik Henz Kjeldsen.

Han oplyser, at Mac-brugere i dag har adgang til DR-produktioner på hjemmesiden, men at der stadig er mindre tekniske problemer for enkelte browser- og styresystem-konfigurationer. Det arbejder DR på at løse.

Også Linux-brugere har i dag adgang til DR-produktioner på nettet, selv om det fortsat er lidt bøvlet, fortæller Erik Henz Kjeldsen. Også de problemer arbejder DR på.

- Linux-brugere er efter vores opfattelse typisk mere teknisk kyndige end computer-brugere generelt, og vi har lagt en vejledning på nettet, som forklarer, hvordan de skal gøre, siger Erik Henz Kjeldsen.

Relevante link

DR – tekniske krav

DR – spørgsmål og svar

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

    Philip Jacobi Zahle

    55,7° North (a Beautiful Things company)

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job