Tirsdagens aviser om it

Juridisk bombe under lavere telepriser. Stor udviklingsaftale giver DTU kvalitetsstempel. Opgør om bankdatabase. Intelligente materialer.

Juridisk bombe under lavere telepriser

Strid om formaliteter kan udskyde planlagte prisnedsættelser på opkald fra fastnettelefoner til mobiltelefoner på omkring 35 procent. Flere teleselskaber frygter, at Teleklagenævnet vil afvise afgørelsen - alene af den grund, at Teleklagenævnet mener, at det er en fejl, at afgørelsen er sendt til teleselskabernes moderselskab og ikke til datterselskaberne. (Børsen)

Stor udviklingsaftale giver DTU kvalitetsstempel

En omfattende rammeaftale med Siemens-koncernen om kontrakt-forskning giver Danmarks Tekniske Universitet, DTU, et kongeblåt kvalitetsstempel. Aftalen betyder konkret oprettelse af et fælles vidensudvekslingscenter - Center for Knowledge Interexchange, der skal være sekretariat for de udviklingsprojekter, som parterne aftaler. (Børsen)

Opgør om bankdatabase

Knap et halvt år efter introduktionen af pengepriser.dk kniber det fortsat for bankerne med at få ryddet op i mængden af fejl. Nu har samarbejdspartnerne i Forbrugerrådet fået nok. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Intelligente materialer

Elektronisk mærkning af byggematerialer giver store besparelser. "Fremtidens byggematerialer vil selv kunne oplyse, hvordan de er sammensat, hvor de skal sidde i byggeriet, og hvordan de har været behandlet undervejs fra produktionssted til byggeplads," fortæller seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Kresten Storgaard. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Kampen om satellitkunderne skærpes

Med ankomsten af det digitale sendenet kan satellit-tv-udbyderne se frem til en alvorlig konkurrent. Modtrækker er intensiv priskrig mellem Canal Digital og Viasat. (Berlingske Tidende)

Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

    I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job