Total tavshed om forlist EDS-system

Intet er sket, tre år efter at Peugeots højt profilerede bilforhandler-system til en halv milliard kroner skulle have været i fuld drift. Samarbejdet gik i graven sidste år, men det har forhandlerne ikke fået at vide.

Forsinkelse på forsinkelse har kendetegnet det bilforhandlersystem, som EDS skulle udvikle for den danske Peugeot-importør K. W. Bruun.

Udviklingsarbejdet til en halv milliard kroner blev sat i værk i 2001, og det omfattende system skulle have været delvist i drift i 2002 og fuldt udrullet hos danske og svenske Peugeot-forhandlere i sommeren 2003.

Siden da har kodeordet været forsinkelse, og den sidste udmelding om, at systemet kom i drift og blev rullet ud hos forhandlerne i løbet af 2005, holdt heller ikke.

- Systemet testes stadig rundt omkring i huset, fortæller Peugeot Danmarks kommunikationschef Janne Bock.

Samarbejdet er ophørt

Hun tilføjer overraskende, at samarbejdet med EDS blev afbrudt i marts sidste år, og at Interdan, der er moderselskabet bag Peugeot-importøren K.W. Bruun, har overtaget udviklingen af systemet.

- Vores forventning er, at systemet er færdigudviklet om et år til halvandet, og det skal på længere sigt op at køre hos forhandlerne, siger Janne Bock.

Spørgsmålet er, om forhandlerne overhovedet vil have det nye system, efter at mange af dem har været tvunget ud i dyre mellemløsninger.

Ikke med en ildtang

- Jeg vil i hvert fald ikke røre et system fra EDS med en ildtang i hverken første eller anden generation, siger administrativ leder i Køge Bilhus Flemming Olsson eksempelvis.

De knapt 70 danske Peugeot-forhandlere og -værksteder kører i dag på systemer fra den gamle leverandør i Vejle, der oprindeligt hed JDC Data, men som i dag er et datterselskab af amerikanske ADP.

Enkelte af de svenske forhandlere bruger også det danskudviklede system.

Ingen har fået besked

Ingen af de Peugeot-forhandlere, Computerworld har talt med, er blevet orienteret om, at samarbejdet med EDS er ophørt eller har fået besked om, hvornår Peugeot Danmark forventer, at det nye system er færdigt.

Da den otte-årige kontrakt til en værdi af en halv milliard kroner blev indgået i november 2001, var der ingen grænser for optimismen.

K. W. Bruun var videnpartneren, der satte servicegiganten EDS's danske datterselskab på landkortet hos automobilforhandlerne.

Samtidig talte den nordiske EDS-direktør John Alexander om et salgspotentiale på verdensplan på otte til 10 milliarder kroner.

Kender ikke detaljerne

I dag ønsker den nuværende danske EDS-direktør, Bent Laursen, ikke at kommentere historien.

- Samarbejdet er bragt til ophør. Jeg kender ikke detaljerne, men ved at samarbejdet sluttede efter gensidig overenskomst, siger Bent Laursen.

Det har ikke umiddelbart været muligt at få en kommentar fra den daværende EDS-direktør John Alexander, som talte om et videresalgspotentiale på milliarder af kroner, men aldrig nåede at levere noget, der virkede endsige kunne sælges videre.

John Alexander har forladt Danmark og arbejder i dag for HP i Schweiz.

Heller ikke opdragsgiveren Peugeot Danmark vil fortælle om præmisserne for det afbrudte samarbejde.

- Jeg har ingen viden om erstatningskrav eller forlig, lyder det fra kommunikationschefen.

Annonce

Jyske Bank

Forretningsudvikler til Modeldata

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

AI Data Architect

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Strategy & Transformation Consultant

Midtjylland

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S