TDC tæver Telia i teleduellen

Teleselskaberne TDC og Telia krydser i denne uge klinger i Computerworlds netduel. Der er klar tale fra testpanelet, der vurderer TDCs hjemmeside bedst på seks ud af syv parametre.

For TDC er der ingen kurrer på tråden, når brugerne skal vurdere hjemstedet på internettet.

Værre ser det ud for konkurrenten Telia, der må se sig slået i næsten alle kategorier.

Det er resultatet af den undersøgelse, som Computerworld i samarbejde med analyseinstituttet Userneeds har foretaget blandt 1.000 danskere, der alle har løst en række opgaver og givet deres overordnede vurdering af de to konkurrerende sider.

Nemmere navigation

TDC vinder blandt andet på nemmere navigation og en mere overskuelig forside.

– Telias produktkategorier er lidt vanskeligere at gennemskue end TDC’s. TDC har delt det op i internet og tv, telefoni, mobiltelefoni og elektronik, og det er nogle kategorier, der er nemme at forhold sig til. Jeg tror, det er derfor kunderne har lettere ved at overskue TDC, for der er kun fire kategorier. Hvis man er privatkunde hos Telia, er der 11 kategorier, siger administrerende direktør for User­needs, Henrik Schmidt, om de valgmuligheder brugeren bliver stillet for på de to teleselskabers forsider.

Hvis brugerne ikke kan kende forskellen på ‘Mobiltelefoni’ og ‘Mobil IP’ og ‘Web­shop’ og ‘Køb taletid’, så risikerer
Telia at forvirre mere end at gavne.

Ophøjet ro

Resultatet af undersøgelsen bliver taget med ophøjet ro hos Telia, der i august relancerede deres hjemmeside.

På trods af den nylige relancering overrasker det alligevel ikke marketingsdirektøren Søren Abildgaard, at Telia må se sig slået af det gamle monopol, TDC.

– Der er der nogle ting, som vi stadig mangler at få lavet. Vi har løbende holdt øje med de tiltag, vi har gjort, og der er et kvantespring fra der, hvor vi kom fra. Så jeg er meget fortrøstningsfuld, siger han. Selv ser han en forbedring af navigationen på siden som mest presserende, idet en for stor del af sidens information ligger gemt væk bag mange klik med musen.

Til baggrund for brugernes bedømmelse af hjemmesiderne ligger hver uge fire praktiske opgaver.

I denne uge er brugerne blandt andet blevet bedt om at finde prisen for en Nokia-telefon uden abonnement.

Det har brugerne haft store problemer med hos Telia, men for Søren Abildgaard er det mest overraskende faktisk, at det overhovedet er lykkedes nogen at finde svaret.

Skal sælge abonnementer

– Vores forretning går ikke ud på at sælge mobiltelefoner, men på at sælge abonnementer til kunderne. Vi er ikke som Elgiganten, der vil ud og sælge hardware uden abonnement, det er ikke superinteressant for os, for det er ikke den måde, vi får kunder på, siger Søren Abildgaard.

Selv om Telia ikke ønsker at sælge telefonerne uden et Teliaabonnement, er interessen for at sælge på nettet stor, og når næste fase af relanceringen af telia.dk skydes i gang, vil salgsaktiviteter på nettet blive bedre, lover marketingsdirektøren, Søren Abildgaard:

– Første fase for os var at få lagt hele forretningen sammen på nettet, det vil sige både Stofa, fastnet og mobil, og få ensartet det i vores præsentation til brugerne. Men en af de sektioner, der mangler noget, det er vores webshop, som vi er i gang med at lave om nu. Den er ikke særlig brugervenlig, og vi skal blive en del bedre til at sælge på nettet, siger han.

En hel del bedre forventer også TDC at blive.

For selv om TDC vinder kampen om nettet, er der alligevel en vis utilfredshed at spore hos onlinedirektør Per Rasmussen

– Jeg synes, det er glædeligt, at vi kommer ud på de fleste parametre lidt bedre end Telia. Men de viser også, at der er plads til forbedringer. Når jeg kigger på den samlede vurdering, og der er 19 procent, der synes siden er dårlig eller meget dårlig, så er jeg ikke tilfreds. Det vil jeg gerne gøre bedre, siger han.

Mangler klare i egne analyser

TDC har igennem længere tid været opmærksom på de problemer, som brugerne har oplevet. Mangler i brugervenligheden har nemlig også vist sig i selskabets egne analyser af netindsatsen.

Derfor har TDCs udviklere netop lagt sidste hånd på en omfattende ombygning af sitet, der skal fokusere på brugervenligheden og overskueligheden for kunderne. Allerede i slutningen af næste uge, vil tdc.dk som vi kender det i dag, være fortid.

– Jeg er helt sikker på, at vi vil performe væsentligt bedre, for vi har testet det her i en række sammenhænge med kunder, som vi har haft inde og teste det nye site af. Og præcis på overskuelighed og navigation scorer det væsentligt højere end det gamle site, fortæller Per Rasmussen om det nye tdc.dk, der skal afløse den nuværende side, der har tjent teleselskabet igennem tre år.

Se mere i fredagens trykte udgave af Computerworld.

Læses lige nu

    Annonce

    Everllence

    R&D Data Scientist

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Analytiker til Security Operations Center ved Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Lector

    AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

    Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec