ComputerViews: Da 470 personer fra den danske bredbåndsindustri i går mødtes til Bredbåndsdagen 2006, var det med optimisme som det fælles udgangspunkt.
Det danske flag vejrer nemlig stolt i det globale internetsamfund, og de gamle vikinger svinger lystigt økserne i cyberspace.
Med 1,6 millioner bredbåndsforbindelser er Danmark i øjeblikket det land i verden, der har flest forbindelser per indbygger.
Priserne falder
Og mens de traditionelle internetudbydere, elselskaber og andre alternative udbydere kappes om at skabe de hurtigste forbindelser til de laveste priser, kan danske forbrugere med glæde se konsekvensen på den månedlige opgørelse fra PBS.
Den digitale infrastruktur er ved at være på plads, og den politiske vision om ”bredbånd for alle” har nu en vedholdende dansk efterårsvind i ryggen.
Men hvad skal vi egentlig køre med på den digitale motorvej?
Hvad kan bredbåndet bruges til?
Fjernsyn og telefoni er vel for tiden de to mest udbredte bud.
Et andet bud kunne være en markant opgradering af den digitale forvaltning, så borgeren i langt højere grad får mulighed for at klare konktakten med det offentlige via virtuelle møderum i form af eksempelvis videokonferencer.
Det grundlæggende spørgsmål i disse bredbåndstider må vel være: Hvad kan bredbåndet give os, som det gammeldags internet ikke kunne?
Kombinationen af allestedsnærværende hotspots og avancerede, bærbare terminaler er blandt de de områder, der spås en stor fremtid.
Men succesen for både det trådløse og det faste bredbåndsnet afhænger i høj grad af, hvilke indholdstjenester brugerne kan benytte.
Infrastrukturen er ved at være på plads, men selv om vi nu har fået skabt en fantastisk, digital motorvej, er der ingen garanti for, at vi ikke ender med en nordjysk en af slagsen, hvor antallet af biler på vejen er at sammenligne med et bredbånd uden brugbare tjenester.
