ECTA (European Competitive Telecommunications Association) har for fjerde gang offentliggjort en undersøgelse, der ranglister de enkelte lande med hensyn til teleliberalisering.
Som tidligere beskrevet ligger Danmark i toppen, når det gælder teleliberalisering.
Mange lande halter bagefter, og det koster forbrugerne dyrt. Ikke mindst når det gælder adgangen til bredbånd og kommunikationstjenester til erhvervslivet.
Stor forskel på top og bund
Resultatet af den stærkt varierende teleliberalisering og deraf følgende konkurrence er, at der er stor forskel på landene i toppen af undersøgelsen (England, Danmark og Frankrig) og i bunden (Polen 17, Grækenland 16 og Tyskland 15).
De positive resultater viser sig som et væld af tele-tilbud og –tjenester, vækst og investeringer i sektoren og nogle af de laveste telepriser i Europa.
Bundskraberne derimod kæmper med at skabe et miljø, hvor konkurrence trives, og det har en negativ indflydelse for både private og erhvervslivet i disse lande.
De nationale måles
Det er de nationale myndigheder, hvis præstationer der måles på (National Regulatory Authorities (NRA’s).
EU-direktiver pålægger medlemsstaterne at øge konkurrencen ikke mindst inden for kommunikationsnetværk og teletjenester og samtidig opmuntre til investeringer.
I år dækker ECTA’s undersøgelse følgende lande:
Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Frankrig, Finland, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Holland, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Storbritannien.
De forpligtede
Finland er med i undersøgelsen for første gang, hvilket udvider den til at dække de 14 største EU-lande ud af de 15, der i halen på liberaliseringsdiretivet fra 1998 forpligtede sig til en fuld liberalisering af telemarkedet.
Tre af de nyere EU-lande Polen, Ungarn og Tjekkiet er med i denne udgave af undersøgelsen.
