Det er ikke længere nok at skjule flimmerkassen bag et tæppe, hvis licensinspektøren banker på døren.
Nu skal også computeren, mobiltelefonen og PDA’en gemmes af vejen, hvis man har et ønske om at være sortseer.
Den nye medielicens er med årsskriftet trådt i kraft, og DR skal nu i gang med at effektuere den, så gruppen af sortseere kan mindskes mest muligt.
- Vi kører den store sortseerkampagne, og så kører vi også mindre og mere målrettede kampagner, for eksempel i forhold til kollegier, siger Rikke Sloth, der er chef for DR Licens.
Omkring 200.000 husstande betaler i dag ikke den licens, der er med til at finansiere Danmarks Radio og de regionale TV 2-stationer.
Brev på vej
Ifølge Kulturministeriets nye bekendtgørelse om licens skal der nu også betales for pc’er eller tilsvarende enheder, der kan modtage og gengive billedprogrammer eller -tjenester, hvis apparatet har adgang til internet med en hastighed på 256 Kbit/s eller derover.
Der skal også betales licens, hvis computeren har en TV-tuner.
Rikke Sloth fortæller, at DR som hidtil vil rette henvendelse til de husstande, hvor der ikke bliver betalt licens – men til forskel fra tidligere vil man nu også gøre opmærksom på de nye licensforpligtelser.
- Vi ved jo ikke, om folk har et licenspligtigt apparat eller ej, men vi sammenkører vores kundesystem med CPR-registret, og så kan vi se x-antal adresser rundt omkring i landet, hvor der ikke er nogen kunder. Så skriver vi et brev, hvor vi opfordrer til, at folk tilmelder sig, såfremt de har et af de her apparater, forklarer Rikke Sloth.
Man kan dog ikke ”komme til” at miste brevet fra DR, for licensinspektørerne fortsætter også med at banke på døren hos de potentielle sortseere.
- De får nogle lister med adresser, hvor der ikke bliver betalt, og så banker de på døren og spørger, om det kan være korrekt, at dem at dem, der bor der, ikke har nogen licenspligtige apparater, forklarer Rikke Sloth.
Ingen garanti for signal
Men selv om der altså nu også skal betales licens, hvis kun ser tv via computeren, er der ingen garanti for, at man så rent faktisk også får den vare, man betaler for.
Hvis for eksempel internetforbindelsen går ned under dronningens nytårstale, er det nemlig ikke DR, man skal rette sin vrede imod.
- Det er et ærinde mellem kunden og teleoperatøren. Det er ikke i vores boldgade, for det er kun et spørgsmål om tilmelding og framelding til licensen, forklarer Rikke Sloth.
