Mens de danske mobilselskaber maksimalt må binde kunderne i seks måneder, må svenske og finske selskaber lave abonnemenstsbindinger på op til to år.
Og der er ingen grund til, at man ikke også skulle tillade det samme i Danmark, lyder den overraskende konklusion i et nyt speciale fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet.
- En bindingsperiode kan være med til at øge konkurrencen, fordi selskaberne konkurrerer hårdere, når de har udsigt til at vinde en kunde på fast basis, forklarer cand. polit. Michala Ehlers Rasmussen, der er forfatter til specialet med titlen "Commitment Periods in the Telecommunications Industry".
Undersøgelsen har netop fået en pris på 20.000 kroner af Konkurrencestyrelsen for at være både aktuelt og originalt.
Tre muligheder
Michala Ehlers Rasmussen har i undersøgelsen opstillet tre mulige modeller.
I den første model binder mobilselskabet overhovedet ikke kunden. I den anden binder man med simlock. Og i den tredje model laver selskabet en abonnementsbinding.
- Det er abonnements-bindingen, der i min undersøgelse popper ud som den bedste model, så ud fra min analyse kan man trygt have lange abonnementsbindinger, siger Michala Ehlers Rasmussen.
Hun pointerer, at analysen og resultaterne ikke kan anvendes direkte på det danske marked, fordi der er lavet en række forsimplinger.
- Men det kunne jo være interessant at se, om min analyse og de bagvedliggende antagelser ville give de samme resultater på det danske marked i en stor undersøgelse. For så er det helt horribelt, at man laver de begrænsninger, man gør i Danmark, lyder det fra Michala Ehlers Rasmussen.
Uenighed mellem styrelse og minister
Undersøgelsen stikker en pind i den hvepserede, der flere gange har skabt uenighed imellem de danske telemyndigheder.
IT- og Telestyrelsen og Videnskabsministeriet med videnskabsminister Helge Sander (V) i spidsen har ønsket at have en bindingsperiode på maksimalt seks måneder, mens Konkurrencestyrelsen ønsker at åbne op for længere bindinger.
I 2004 gav Konkurrencestyrelsen teleselskabet 3 en tilladelse til at binde kunderne i 12 måneder, hvilket efterfølgende fik Helge Sander til at fare op af ministerstolen.
- Jeg synes, at det er ganske uforståeligt, at Konkurrencestyrelsen giver tilladelse til 12 måneders binding for 3g-telefoner uden at koordinere med Videnskabsministeriet, der har ansvaret for telereguleringen og telemarkedet, lød det dengang fra ministeren.
Undersøgelse bakker op
Ikke desdo mindre har Konkurencestyrelsen fortsat den holdning, at det er forkert med en en begrænsning på bindingsperioderne.
- Vores principielle holdning er, at forbrugeren er konge, og at forbrugeren derfor skal have frihed til selv at vælge. Vi går ikke ind for nogen bestemt bindingsperiode, men vi går ind for, at forbrugerne har frihed til at vælge, for det er en forudsætning for, at der kan være en sund konkurrence, siger Niels Rytter, kontorchef i Konkurrencestyrelsen.
Lavere priser
Den holdning bakkes altså nu op af Michala Ehlers Rasmussens undersøgelse.
Hun peger på, at man allerede ved, at for eksempel et årsabonnement til fitnesscentret eller til aviser betyder lavere priser for forbrugeren.
Hun mener, at mobilselskaberne bør have mulighed for at konkurrere på at udbyde de mest attraktive bindingsaftaler uden myndighedernes indgriben.
Michala Ehlers Rasmussen mener også, at det ikke nødvendigvis er positivt, at mobilkunden giver sig til at shoppe rundt imellem de forskellige slagtilbud fra selskaberne, sådan som det er muligt med de korte bindingsaftaler.
- Som forbruger kan det være usundt at flytte sig fra den virksomhed, man i virkeligheden foretrækker, bare fordi der lige bliver tilbudt en billig telefon et andet sted, forklarer hun.
