Ud med sproget, Finn Helmer

Fem skarpe: ComX skal være Danmarks ubetinget bedste bredbåndsleverandør. Er det bare salgsgas eller hvad? Direktør Finn Helmer giver fem skarpe svar på fem skarpe spørgsmål.

Artikel top billede

- Finn Helmer, da du tiltrådte som administrerende direktør i ComX i november sagde du til Computerworld, at du ville gøre ComX til det ubetinget bedste bredbåndsselskab i Danmark. Hvordan synes du selv, at det går med din plan?

- Stille og roligt fremad. Vi er i gang med at markere virksomheden, vi er i gang med at forbedre vores kundeservice, og vi er i gang med at forbedre kvaliteten på de produkter, vi leverer.

Det er ikke noget, der sker over natten, men ja, vi er kommet meget længere i den periode, hvor jeg har været her.

- Er det ikke bare en udmelding, man skal komme med som ny administrerende direktør?

- Nej, for det handler om, at der er mange, der prøver at levere services til kunder, som ikke har en brik med bredbånd at gøre.

Man kalder ikke 64 Kbit for bredbånd, for det er at snyde kunderne. Man siger heller ikke til kunderne, at kobberet lever længe, for det gør det ikke. Det vil forsvinde i løbet af de næste 10 år.

Jeg vil tilbyde kunderne en løsning, som kan eksistere i 100 år. Det vil sige, at vi skal over på fiber, og vi skal op i hastighed, så vi kan levere en masse af de nye services, der er på vej hen over de næste 5-10 år, så kunderne ikke laver fejlinvesteringer.

Og dér mener jeg, at vi skiller os ud fra alle andre, fordi vi prøver at give kunderne det produkt, som følger med den teknologi, vi har i dag – og ikke den teknologi, vi havde for 30 eller 50 år siden.

Million-underskud

- I 2005 havde ComX et underskud på 35 millioner kroner. Det er vel ikke ligefrem et udtryk for, at I er Danmarks bedste?

- Nej, men jeg var heller ikke i ComX i 2005. Og i øvrigt synes jeg, at det er ret godt gået, at ComX er kommet op tpå 35.000 tilslutninger og 27.000 aktive brugere på tre år, for vi snakker om fysiske tilslutninger og nedgravede fibertilslutninger.

Det koster altså bare mange penge at starte en virksomhed som vores, og det underskud, vi kommer ud med i år (2006, red.) er større, for vi er stadig i gang med at positionere virksomheden.

- Hvad får dig til at tro, at ComX kan noget, som alle de andre ikke kan?

- Det er, at vi prøver at løfte vores kunder op, så de får det, man i virkeligheden kan forlange, når man lever i det 21. århundrede.

Det kan godt være, at den stræben efter at gøre det mislykkes, men vi tror på, at vi kan, og vi tror på, at vi ved, at det her kommer til at forandre den måde, som man lever på, arbejder på og tænker på. Den påvirkning vil vi gerne lave.

Penge fra egen lomme

- Du har af egen lomme skudt millioner af kroner i ComX, men hvor sikker er du på, at du får noget valuta for de penge?

- Hvis man laver et eventyr som ComX, kan man aldrig være 100 procent sikker på, at man får sine penge tilbage.

På den anden side er jeg gået ind i ComX, fordi jeg tror på idéen, og jeg tror også på, at de penge, jeg har investeret, kommer rigeligt tilbage - også som værdi for vores kunder, der i sidste ende vil blive glade for de ting, vi har gjort, og de penge, der er investeret.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    29. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse