-Ib M. Tolstrup, direktør for telekommunikationsindustrien, en ny rapport fra telestyrelserne i de nordiske lande viser, at de danske forbrugere må betale mest for bredbånd. Hvorfor betaler de danske borgere mere, end man gør i de øvrige nordiske lande?
- Det tror jeg ikke, at der kun er een forklaring på. Det kan da delvis skyldes, at vi har den store udbredelse af bredbånd, som vi har – også i de tyndt befolkede områder.
Vi er oppe på 98 procent af danskerne, der har mulighed for bredbånd, og det at belægge landet med bredbånd, koster jo en vis form for penge. Det er glimrende, at der er politisk mantra om, at hele landet skal dækkes, men det koster også noget, og det afspejler i priserne.
- Hvor sund er konkurrencen på det danske bredbåndsmarked, når vi halter bagefter Sverige, Norge og Finland med priserne?
- Der må jo være en god konkurrence, siden prisfaldet har været betragteligt i 2006 på det, der er større end to Mbit. Det vil være to Mbit og derover, som man vil koncentere sig om i fremtiden, og der har der været prisfald i det seneste år.
Det myldrer frem med nye selskaber, som udbyder bredbånd, så jeg synes ikke, at der er grund til at tro andet, end at der er konkurrence - og ikke mindst at der i høj grad vil blive konkurrence på området i fremtiden.
- Hvad kan man konkret gøre for at give danskerne billigere bredbånd?
- Man kan bruge det.
Kunderne vil gerne bruge det, når der er et stort udbud af offentlige tjenester. Hvis det offentlige går i spidsen og er med til at bruge bredbåndet til den digitale administration, så er det sådan set det bedste, det offentlige kan gøre for at få priserne ned.
Vi skal ikke have noget med prisindgreb, for konkurrencen skal nok klare det, og det mest effektive er, at der er brug for internettet, for så er der mange, der konkurrerer om at få fat i kunderne, og det får priserne ned.
Hvis du ser på mobilområdet, så er priserne blevet blandt de laveste i verden, fordi der er konkurrence. Det tror jeg vil gentage sig på bredbåndsområdet.
- Rapporten siger samtidig, at Danmark er det land, hvor flest har mulighed for bredbånd. Kan de høje priser ikke hindre, at de 98 procent så rent faktisk bruger internettet?
- Det er der ikke noget, der tyder på.
Det har kostet noget, at nå op på de 98 procent, og derfor kan man ikke forvente, at vi også er billigst, når vi har den største dækning. Hvis man bare ville lave super billigt bredbånd, så skulle man gøre det i de store byer, hvor der er den største koncentration af mennesker.
Nu har man politisk – og med god grund formentlig – valgt, at vi skal have det landsdækkende bredbånd. Nu er dækningen så opnået, og nu tror jeg, at prisfaldet kommer, for nu bliver der konkurrence.
Men priserne skal bringes ned af efterspørgslen på varen.
- Hvor lang tid tror du, at der går, før at det Danmark, der har de billigste bredbåndspriser?
- Som sagt vil priserne komme ned med udbuddet af tjenester. Nu er både TV2 og DR gået voldsomt ud med satsninger, og det er sådan noget, der vil få danskerne til at strømme til bredbåndsinternettet. Så skal du nok se priserne rasle ned.
Jeg vil ikke sætte en tidshorisont på, men ledestjernen for mig er mobilmarkedet, hvor udviklingen har fundet sted over få år.
Priserne skal nok få én over nakken, når det er en vare, som alle mennesker bruger.
