En elev i den danske folkeskole kan sagtens glide gennem folkeskolens afgangsprøve med fremragende karakterer i både dansk, matematik og fremmedsprog – uden så meget som at have forholdt sig nye teknologiske muligheder som kritisk vurdering af internettets informationshav, samarbejde ved hjælp af it-værktøjer eller betjening i en simpel ting som et regneark.
It-færdigheder er nemlig ikke et krav i afgangsprøven, og det får nu flere eksperter og interessenter til at efterlyse digitale kompetencer i afgangsprøven.
For selv om der i løbet af de seneste 10-15 år er søsat et hav af initiativer for at styrke anvendelsen af digitale læremidler og dermed udvikling af elevernes digitale kompetencer, betegnes effekten af eksperter fortsat som ringe.
Afgangsprøven halter gevaldigt
En helt åbenlys forhindring er afgangsprøven, mener formand for Danmarks Skolelederforening, Erik Lorenzen.
Han peger på, at lærerne skal leve op til mange krav, og at et helt naturligt sigtepunkt er de færdigheder, eleven skal måles på ved folkeskolens afgangsprøve.
– Men i dag forventes det ikke, at eleverne i afgangsprøverne ikke skal præstere noget på it-området, siger Erik Lorenzen.
Folkeskolens afgangsprøve indeholder ikke direkte krav til elevernes digitale færdigheder.
Tættest på kommer evnen til at layoute et dokument pænt, hvis en elev vælger at aflevere den skriftlige dansk stil på computeren.
Til gengæld skorter det ikke på andre meget konkrete krav til eleverne, der i prøven i skriftlig dansk skal kunne “udtrykke fanstasi, følelser, tanker”.
Eller i mundtlig dansk at kunne “vurdere etiske, æstetiske og historiske perspektiver i tekster”.
Sløjd og hjemkundskab
Fag som sløjd, hjemkundskab og håndarbejde er endvidere fag, der er meget detaljerede i bekendtgørelsen.
I tilvalgsfaget sløjd står det nøje beskrevet, at en elev skal prøves i at “bearbejde materiale i en håndværksmæssig fremstilling med fagets almindelige redskaber, værktøj og maskiner”.
For kun en uge siden efterlyste tænketanken CIO Innovation Forum her i Computerworld, at alle danskeres digitale kompetencer styrkes, fordi tænketankens medlemmer allerede i dag ser en snigende tendens til en digital analfabetisme.
Fra it- og toplederne i tænketanken lød der særligt en opfordring til at se på folkeskolens rolle.
Men en tung stopklods skal ryddes af vejen.
Nøglen ligger i ministeriet
– Nøglen til at få løst det ligger i Undervisningsministeriet, hvor prøverne udformes. Eleverne har et relativt lille antal undervisningstimer i forhold til, hvad de skal nå. Derfor prioriterer lærerne hårdt. Og har den enkelte lærer ikke et personligt forhold til it, kan vedkommende let forfalde til at anvende metoder, hvor it ikke inddrages, siger formand for Danmarks Skolelederforening, Erik Lorenzen.
Og samme forhold gælder i virkeligheden for skolelederne.
– Skolelederne har det pres, at de bliver sammenlignet med naboskolen på karaktergennemsnittet, siger Erik Lorenzen med endnu en henvisning til folkeskolens afgangsprøve.
Professor Birgitte Holm Sørensen fra Danmarks Pædagogiske Universitet, der har forsket og fulgt brugen af it i folkeskolen i mange år, undrer sig også over, at digitale kompetencer ikke ses som en decideret kompetence, eleverne skal besidde.
– Vi bør ikke sende børn ud af folkeskolen, uden at de har digitale kompetencer, siger hun.
I Undervisningsministeriet er det Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen, der står for at udforme folkeskolens afgangsprøve.
Undervisningskonsulent Niels Plischewski medgiver, at it-elementet godt kan spille en større rolle i folkeskolens afgangseksamen, men at det kræver nogle klarere mål for, hvilke kompetencer eleverne skal beherske.
Mangler eksakte læringsmål
– Jeg undrer mig meget over, at vi ikke har gjort det endnu, men vi kan ikke gøre det, før vi har nogle helt reelle kompetenceskrivelser i målene – altså meget eksakte læringsmål for, hvad vi forventer, eleven kan, når han går på nettet eller håndterer computeren, siger Niels Plischewski.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Bertel Haarder.
Læs mere om de digitale kompetencer i fredagens trykte udgave af Computerworld.
- Masser af initiativer, men ingen effekt
- De ekstakte krav
