Ud med sproget, Forbrugerombudsmand

Netbutikkerne oplever i disse dage Forbrugerombudsmandens løftede pegefinger og trusler om politianmeldelser, hvis de ikke overholder fortrydelsesretten. Forbrugerombudsmand Henrik Øe giver fem skarpe svar på fem skarpe spørgsmål.

Artikel top billede

"Forbrugerombudsmand Henrik Øe, du fører i disse dage en kampagne rettet mod e-handlende for at indskærpe reglerne om, at alle netbutikker skal skilte med 14 dages fortrydelsesret ved online-salg samt godtgøre kundens transportomkostninger.

Hvorfor skal eksempelvis et computerspilsfirma godtgøre transportomkostninger, når kunderne kan afprøve spillene på hjemmesiden?"

"Jeg behøver ikke svare på det spørgsmål.

Jeg håndhæver jo bare lovens bogstav, som er baseret på et underlæggende EU-direktiv.

Der er ikke noget nyt i lovgivningen, og vores kampagne går efter de folk, der overtræder loven. De vil blive informeret om lovgivningen. Og de vil efter 1. maj blive politianmeldt, hvis de overtræder loven."

"Hvad hvis computerspil-sælgeren pålægger transport-omkostningerne til sine produkter. Synes du, at det er specielt forbrugervenligt?

"Sådan er det jo med omkostninger og konkurrence.

I sidste ende er det altid forbrugerne, der betaler for omkostningerne.

Jeg forholder mig helt nøgternt til gældende lovgivning, og det er mit job. Jeg skal ikke ind i en overvejelser om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt fra et forbrugerpolitisk synspunkt.

Jeg må tage bare tage det til efterretning, om netbutikkerne hæver eller ikke hæver priserne."

"Kunne du forestille dig, at man opdelte e-varerne i produkter, der kunne afprøves, returneres og forbrugerne fik sine transportomkostninger dækket som for eksempel sko eller tøj. Og så varer, hvor forbrugerens transportomkostninger ikke bliver dækket, fordi vedkommende har haft rig lejlighed til at afprøve det inden vedkommende bestilte produktet, som for eksempel computerprogrammer?"

"Lovgivningen er ret klar på dette område.

Så snart der er fortrydelsesret, skal forbrugeren stilles, som om vedkommende aldrig har indgået aftalen.

Derfor skal politikerne på banen, før der sker en ændring eller eventuelt en opdeling af varer. Men jeg tror, at der vil dukke en masse gråzoner op, som mange netbutikker vil søge at udnytte."

"Tror du, at forbrugerne udnytter de 14 dages returret til at kopiere eksempelvis cd'er med musik og computerprogrammer, inden de afleverer dem tilbage til netbutikken?"

"Det ved jeg ikke.

Men netbutikkerne kan jo bare forsegle forsendelserne, og hvis forseglingen ikke er brudt, så må den betale for transportomkostningerne, hvis kunden fortryder."

"Synes du loven om den 14 dages returret inklusiv fragtomkostninger sidestiller online og offline-butikker i konkurrencen om kunderne?"

"Lovgivningen skal sikre, at borgerne kan føle sig trygge, når de handler på nettet.

Det vil jeg gerne være med til at sikre.

Og i stedet for at fokusere på alle omkostningerne, som netbutikkerne må bære, så tror jeg, at sikringen for en god oplevelse i form af tryghed på længere sigt vil skabe flere kunder til netbutikkerne."

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Cognizant

    93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

    I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S