Ny direktør: Dell skal igen være størst i Danmark

Dell Computers nye danske direktør ser frem til igen at få Dell placeret øverst på podiet. To måske tre år vil det tage, før vi igen er Danmarks største pc-leverandør, lover Stig Jørgensen.

Artikel top billede

Dell har i mange år været verdens største pc-leverandør, og det skal Dell være igen.

I Danmark ligger ansvaret for en succesfuld relancering af pc-producenten hos den nye direktør Stig Jørgensen, der tiltræder den 1. april.

"Markedsandele er vanskelige at bevæge, men det skal nok lykkes i løbet af to måske tre år at revitalisere Dell i en version 2.0, så selskabet igen bliver Danmarks største pc-leverandør," siger Stig Jørgensen.

15 år med software

Stig Jørgensen har beskæftiget sig med it - mestendels software - de sidste 15 år og ser frem til at få foden under en anden slags bord.

"10 år har jeg tilbragt hos Oracle på forskellige poster. Senest har jeg samlet en ny organisation på tværs af 13 lande med vesteuropæisk ansvar for Oracles partnere, så at være direktør med ansvar for Dells danske forretning er klart en anden type job, men samtidig også en spændende udfordring," lyder det fra Stig Jørgensen.

Kiks, sodavand eller pc-servere

Dell, der det meste af sin tid har været kendt som hardwareleverandør, skal "revitaliseres," hvilket blandt andet indebærer, at hardwareproducenten i højere grad skal være "løsningsorienteret."

"Med tiden har jeg fået mere fokus på de opgaver, der skal løses end på, hvad det er for et produkt. Om det er kiks, sodavand, pc-servere eller databaser er for mig ikke så afgørende. Det er mere den opgave, som skal løses, der tiltrækker mig," siger Stig Jørgensen.

Han vurderer Dell som et af de stærkeste varemærker i verden og ser det at sparke pc-producenten tilbage i front i form af en model Dell 2.0 som meget spændende og en stor udfordring.

Og om et par år eller måske tre, så skulle den sag være klaret.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job