Vi skal ikke have hele kontoret med på en øde ø

Tema: Alt for ofte tager designet af mobility-produkter udgangspunkt i, at brugeren skal kunne klare alt arbejde, selvom han befinder sig på en øde ø. Men det udgangspunkt skader mere, end det gavner, mener professor fra Center for New Ways of Working.

Artikel top billede

Susanne Bødker er leder af Center for New Ways of Working.

Med dette produkt har du hele kontoret i lommen!

Den slags løfter ses ganske ofte, når det drejer sig om produkter, der skal gøre moderne medarbejdere mobile.

Men de flotte ambitioner kan skade mere, end de gavner.

Det mener i hvert fald professor Susanne Bødker, der er leder af Center for New Ways of Working under Alexandra Instituttet på Århus Universitet.

"Et af de store problemer med vores måde at tænke mobil teknologi på i dag er, at alting i bund og grund bliver tænkt som krympede versioner af vores desktop-computer," siger Susanne Bødker.

Hun forklarer, at designet af mobilitets-produkterne bærer præg af, at man vil putte så meget som muligt ind i dem, og det kan både gå udover produkternes brugervenlighed og ydeevne.

"Man laver krympede versioner af Windows-grænsefladen, der kan passe ind på en lille skærm, og man skal gerne kunne tage alle de applikationer og dokumenter, man har på computeren på arbejdet, med over på sin bærbare enhed."

"Det ligger sådan en "hvis-vi-landede-på-en-øde-ø"-agtig tankegang i meget af mobilteknologien," siger Susanne Bødker, der er professor i datalogi.

Mere realisme

Hun opfordrer til, at man i højere grad er realistiske omkring, hvad det helt præcist er, man har brug for, når man er på farten – og hvad man ikke har brug for.

"Vi er nok alle sammen ude for det her med, at vi vælger at sidde og arbejde hjemme en dag, og så får vi selvfølgelig alle de mails, vi også ville have fået på kontoret. Men nogle af de mails er i bund og grund kun relevante, hvis man rent faktisk var på kontoret på det pågældende tidspunkt."

"Så hvorfor er der ikke mulighed for, at man kan sige, at man kun vil se en bestemt slags mails, når man ikke er på arbejdspladsen og så resten, når man er tilbage på kontoret," spørger Susanne Bødker.

Hun mener, at mobilitets-produkterne, det være sig PDA'er, avancerede mobiltelefoner, bærbare computere eller de mange forskellige applikationer, i højere grad burde være designet til at håndtere de nødvendige opgaver rigtig godt frem for at kunne håndtere alle opgaver mindre godt.

"Det er ikke nødvendigvis sådan, når vi er mobile, at vi gerne vil kunne alt det, som vi også kan hjemme på kontoret. Der er jo rent faktisk nogle ting, som vi vælger kun at gøre, når vi er på kontoret," forklarer hun.

Brug de tilgængelige teknologier

Susanne Bødker mener, at man med fordel kan designe produkterne, så de nemt kan kobles sammes med de teknologier, der er tilgængelige rundt omkring, hvor man kommer frem.

Hvis man for eksempel er arkitekt og skal ud til en kunde, kan man tage de tegninger og de applikationer med, som man har brug for.

"Så kunne det jo være, at kunden har en skærm eller en projektor, som ens mobile apparat kan kobles op til, så man benytter sig af, at der er andre teknologier i nærheden. Men hvis der står en printer eller en skærm, som det er stang-umuligt at koble sig op på, så gør vi det jo ikke," siger Susanne Bødker.

"Det handler om at tænke design lidt anderledes, så det ikke bare handler om, at jeg skal kunne overleve på en øde ø. I realiteten er vi ikke ret tit på en øde ø, og rundt omkring i verden er der jo masser af ressourcer omkring os," lyder det fra Susanne Bødker.

Læses lige nu

    Event: Årets CIO 2026

    Andre events | Kongens Lyngby

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    4 juni 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos