Dell mønstrer endnu en dansker i kampen mod HP

Den tidligere Microsoft-direktør Peter Colsted vender hjem fra USA for at hjælpe Dell med at styrke salget i Nordeuropa. Hans nærmeste foresatte bliver Henrik Thomsen, Dell-chef for Norden og Benelux.

Artikel top billede

Med ansættelsen af Peter Colsted fortsætter Dell med at mønstre danskere i kampen for at genvinde tidligere tiders dominerende position på det europæiske marked for pc'er, servere og som noget forholdsvist nyt - komplette løsninger.

"Dell revolutionerede leverancerne af pc'er med selskabets direkte model. I dag er den måde at levere på blevet mainstream, så planen er nu at gøre det samme med levering af servere som del af en komplet løsning," siger Peter Colsted, der har fået titel af løsningsdirektør med ansvar for Nordeuropa, til Computerworld.

En af Dells største konkurrenter på området er HP, der de senere år har haft gevaldig medvind som leverandør af pc'er, servere og tilknyttede løsninger.

Ikke ERP og CRM

Med komplet løsning mener Peter Colsted ikke, at Dell skal til at sælge ERP- og CRM-systemer, men snarere komplette løsninger i form af serverinfrastruktur.

Det vil sige servere, der er køreklar med fil og print, mail som eksempelvis en Exchange-løsning og også tilknyttede storageløsninger.

"På hardwaresiden er EMC en stor partner, mens Oracle og Microsoft, hvor jeg kommer fra, er oplagte partnere på softwaresiden," siger den ny Dell-direktør.

Colsted kommer hjem efter tre år i USA, hvor han arbejdede for Microsoft som seniordirektør for forretningsløsninger i softwarekoncernens amerikanske hovedkvarter i Redmond i staten Washington.

"Med ansættelsen af Peter Colsted har vi sikret os endnu et stærkt kort på hånden. Med hans dybe kompetencer inden for softwareløsninger og erfaringer med salg til de større virksomheder, vil Peter kunne bidrage afgørende til Dells fortsatte vækst på solutions-området," vurderer Henrik Thomsen, Vice President, Dell Northern Europe.

Når vi er der samtidig

Henrik Thomsen bliver Colsteds nærmeste chef, og de skal begge have kontor i Dells danske hovedkvarter i Ørestaden i udkanten af København.

"Så jeg kommer til at sidde sammen med min chef og kan bruge ham som sparringspartner, når vi sidder på kontoret på samme tid," siger Peter Colsted.

Peter Colsted er 43 år og har mange års erfaring med salg og salgsstrategi fra it-branchen.

Før ansættelsen hos Microsoft i USA beklædte Colsted stillinger på ledelsesniveau hos Microsoft Danmark, Unisys og Damgaard.

Han er oprindeligt uddannet forstkandidat fra Landbohøjskolen og har en HD i informatik og økonomistyring fra Copenhagen Business School.

Peter Colsted er gift og har tre børn.

Event: Computerworld Summit 2026 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

28. april 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Jul Jakobsen, chefkonsulent hos Region Nordjylland, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Jul Jakobsen

Region Nordjylland

Lector ApS har pr. 5. januar 2026 ansat Per Glentvor som Seniorkonsulent i LTS-gruppen. Per skal især beskæftige sig med med videreudvikling af Lectors løsning til automatisering og forenkling af toldprocesser. Per kommer fra en stilling som freelancekonsulent. Per har tidligere beskæftiget sig med løsninger indenfor trading, løsninger til detail, mobil samt logistik. Nyt job

Per Glentvor

Lector ApS

Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Mark Michaelsen

Aarhus Kommune

netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job