Computerworld News Service: Arjen Lenstra, som er professor i kryptering ved Ecole Polytechnique Fédérale de Lausanne (EPFL) i Schweiz, mener, at det projekt han har arbejdet på i de seneste 11 måneder, har haft tilstrækkeligt svært ved at finde en 700-bit RSA krypteringsnøgle, hvilket betyder, at transaktionerne ikke er i fare – endnu.
”Det er en advarsel i god tid. Lige nu er 1024-bit RSA krypteringen meget almindelig i internethandel, men computere og matematiske teknikker udvikler sig hurtigt og bliver fortsat mere magtfulde,” siger Arjen Lenstra.
RSA krypterings-algoritmen bruger et system af offentlige og private nøgler til at kryptere og dekryptere beskeder.
Den offentlige nøgle beregnes ved at gange to meget store primtal.
Primtal kan kun divideres med 1 og sig selv - for eksempel er 2, 3 og 7 primtal.
Skal identificeres
Ved at identificere de to primtal, der bliver brugt til en offentlig nøgle, kan man beregne personens private nøgle og dermed dekryptere vedkommendes beskeder.
Det er nærmest umuligt at finde frem til de to primtal -i hvert fald uden en hel del computere og en hel del tid til rådighed.
I Arjen Lenstras projekt blev der brugt det, der svarer til mellem 300 og 400 almindelige computere placeret på EPFL, University of Bonn og Nippon Telegraph and Telephone i Japan.
Forskerne faktorerede et 307-cifret tal om til to primtal.
Faktorering betyder, at dele et tal op i primtal.
Vil man eksempelvis faktorere tallet 12, bliver det til 2 x 2 x 3.
Arjen Lenstra fortæller, at hans hold udvalgte det 307-cifrede tal meget nøje, så det var lettere at faktorere end andre store tal.
11 måneders beregninger
Selvom det var et ”let” tal, varede beregningerne stadig 11 måneder, hvor computerne brugte særlige matematiske formler, der er blevet udviklet af forskere specielt til at beregne primtal, fortæller Arjen Lenstra.
Og selv med alt det arbejde er forskerne stadig kun i stand til at aflæse en besked, der er krypteret med det udvalgte 307-cifrede tal, de har dekrypteret.
Systemer, der bruger RSA krypterings-algoritmen, giver hver bruger en forskellig nøgle og altså et forskelligt tal.
Evnen til at kryptere de primtal, der er i de nuværende RSA 1024-bit offentlige nøgler, ligger kun mellem fem og 10 år ude i fremtiden, vurderer Arjen Lenstra.
Oversat af Ditte Thøgersen
