Det er ikke nogen hemmelighed, at web 2.0 – og alle de herligheder der følger med – er den næste store bølge.
Eller rettere – vi surfer på toppen af den. Lige nu.
På alverdens websider debatteres heftigt og til tider med ganske hårde ord, om det er en døgnflue eller en bundløs skattekiste.
Om forretningen overhovedet kan bruge det til noget.
Om det skal bruges internt i virksomheden, eksternt eller begge steder.
Og om det nogensinde vil slå igennem.
Debatten forstummer ikke med det samme, og det skal den heller ikke – det i sig selv ville få hele bølgen til at lukke.
Alle områder belyses fra venstre til højre, oppefra og ned og naturligvis helst via web 2.0-lificerede kanaler.
Spring ud i det
Men ganske få har set dyret i al sin pragt, og det varer et stykke tid, før vi får belyst og evalueret det fra alle leder og kanter.
Hvad gør din virksomhed imens? Afventer I, at dyret tæmmes af andre? Nej vel.
Spring ud i det, involver hele forretningen og udpeg en CWWO eller sekundært en overordnet ansvarlig for web 2.0.
Han skal drive initiativet, definere web 2.0-strategien og fokusere på de indlysende fordele kollektivt samarbejde og intelligens kan levere internt og eksternt til forretningen.
Sådan gør de andre
Tænk videre end blot upload af dokumenter på intranettet, showdans i Second Life, utydelige klip fra julefrokosten på YouTube og kontaktannoncer på MySpace.
Vær fleksible og adrætte, og forvent ikke ROI lige med det første. Kigger vi os omkring i virksomheder i udlandet og herhjemme, har mange for længst indset behovet for at være med.
Tendensen synes dog at være, at virksomheder investerer tungt i webservices, noget mindre i peer-to-peer-netværk, kollektiv intelligens og sociale netværk, men allermindst i blogs, wikis, RSS, podcasts og mashups, og hvad det nu alt sammen hedder.
Måske fordi de førstnævnte har en nogenlunde let definerbar business case at hægte sig op på.
Og måske de fem sidstnævnte mest af alt (stadig nogle steder) opfattes som sjov og ballade, lidt lirumlarum-agtige og som en del af ungdommen – der nok snart vokser fra det.
Lego-chefen blogger
I Lego har man taget blogging til sig og bruger den til andet end sjov og ballade – ugentligt kan medarbejderne læse CEO’ens blog. Det samme gælder blandt andet i General Motors og hos SAP.
I Nokia og IBM bruges wikis aktivt i bestræbelserne på at udvikle nye produkter – både internt og eksternt.
Samtlige netaviser med respekt for sig selv tilbyder efterhånden RSS og podcasts til sine læsere, og ve det universitet, der ikke podcaster sine forelæsninger og tilbyder dem til studerende.
Hvis man ikke tror på disse mindre investeringsåbenbare features af web 2.0, og tøver som CEO, bør man blot kigge nærmere på nogle af de mest innovative virksomheder – Google, Apple, Toyota, Amazon – you name it - der alle excellerer i udnyttelsen af disse features.
Markedet og mulighederne er enorme. Uden dog at bilde sig ind, at vi har fundet det ultimative point break, er det nok de færreste, der vil argumentere for, at virksomheden skal gemme sig og afvente situationen.
Så lur mig, om ikke der meget snart gøres plads på direktionsgangene til morgendagens leder.
Kristian Fischer er managementkonsulent i PA Consultning Group.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
