Apple sænker prisen på DRM-fri musik

Nu koster en sang i iTunes Music Store det samme med og uden DRM. Og kvaliteten er tilmed bedst uden DRM.

Artikel top billede

Steve Jobs og Apple fortsætter med at forbedre den DRM-fri del af iTunes.

Det er kun få måneder siden, at Apple gik i luften med iTunes Plus, der sælger DRM-fri musik i AAC-formatet.

Indtil videre har de DRM-fri sange kostet 10 kroner stykket i Danmark, men nu meddeler Apple, at prisen med og uden DRM er den samme, hvilket vil sige otte kroner per sang i Danmark og 99 cents (cirka 5,5 kroner) i USA.

Priserne er også allerede faldet i den danske del af iTunes Music Store.

“iTunes Plus har været utrolig populær hos vores kunder, og nu gør vi den tilgængelig til en endnu bedre pris," siger Eddy Cue, Apples chef for iTunes, på apple.com.

iTunes Plus rummer i dag to millioner sange uden DRM, så der er endnu et stykke op til de i alt seks millioner sange, man kan finde i online-butikken.

Til gengæld er kvaliteten på sangene med DRM kun på 128 kbps, mens den lyder på 256 kbps, når det er uden DRM.

iTunes får konkurrence

Der er da heller ingen tvivl om, at Apple forsøger at komme med et modsvar til de andre online-butikker, der er begyndt at sælge DRM-fri musik.

For få uger siden gik både Amazon.com og den amerikanske supermarkedskæde Wal-Mart i luften med lignende DRM-fri musiktilbud.

Steve Jobs, administrerende direktør i Apple, har længe forsøgt at lægge pres på de store pladeselskaber for at kunne få lov til at sælge DRM-fri musik.

"Forestil dig en verden, hvor hver eneste online butik sælger DRM-fri musik i åbne formater. I sådan en verden, kan alle afspillere spille musik, der er købt i en hvilken som helst butik, og alle butikker kan sælge musik, der kan spilles på alle afspillere. Det er klart det bedste alternativ for forbrugere, og Apple vil støtte det til hver en tid," har Jobs tidligere udtalt.

Indtil videre er det dog blandt de store pladeselskaber primært EMI, der støtter den DRM-fri del af iTunes.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S