Google opruster i kampen om sociale netværk

Efter en træg start, har Google fået øjnene op for de sociale netværks betydning og lancerer OpenSocial, som skal sprede sociale applikationer over internettet.

Computerworld News Service: Giganten Google vil i denne uge offentliggøre sit udspil mod trusselen fra de enormt populære sociale netværk MySpace og Facebook.

I morgen torsdag vil Google præsentere OpenSocial, et udspil med en række programudviklings-interfaces (API), der er designet til "at sprede sociale applikationer over hele internettet," siger firmaet.

Disse API'er er bygget, så udviklerne let kan skabe og distribuere applikationer til sociale netværk, der kan køre på mange websites.

Blandt partnere, der støtter OpenSocial er softwareudviklere som Oracle, Salesforce.com, Hi5, iLike, Linkedln, Slide, Ning, Friendster og Plaxo.

Hverken Facebook eller MySpace var med på listen ved redaktionens deadline.

Trækket skal også ses som et svar på den store succes Facebook har fået, når det gælder om at tiltrække programudviklere.

Facebook åbnede sin platform for andre programudviklere i maj måned, og til dato er der udviklet cirka 7.000 programmer til Facebook, hvilket er medvirkende til at gøre det mere tiltrækkende for brugerne.

MySpace sagde for nylig, at firmaet vil følge Facebooks eksempel.

Mere end et teenagefænomen

Ved at tillade, at programudviklerne kan skrive programmet et sted og afvikle det på mange sociale netværk, kan OpenSocial måske udvande Facebooks tiltrækningskraft på programudviklerne.

De sociale netværk, der i starten blev betragtet som et teenage-fænomen, har i dag bred appel og tiltrækker mange fra tredive år og opefter.

Undervejs i udviklingen, er de sociale netværk blevet meget mere end et sted, man mødte og chattede med vennerne. Flere netværk er erhvervsspecifikke og andre er rettet mod specielle fritidsinteresser.

Google har haft et socialt netværk, Orkut, i mange år, men det har ikke fået megen opmærksomhed, før de andre netværk blev populære.

Låst i slagsmål med Microsoft

Google syntes at være låst i slagsmålet med Microsoft om, hvem der ville blive tilbudt at købe en andel af Facebook, og dermed få en aftale om levering af reklamer.

Microsoft synes at have vundet kampen, ved at købe 1,6 procent af aktierne i Facebook, for et beløb, der gav Facebook en anslået markedsværdi på 77,6 milliarder kroner, selvom firmaet kun forventes at have et overskud på 770 millioner kroner i år.

Facebook har omkring 300 ansatte, og forventer at antallet af medarbejdere er oppe på 700 om et års tid, siger Facebooks bestyrelsesformand og medstifter, Mark Zuckerberg.

Der registreres cirka 250.000 nye brugere hver dag.

I juni måned havde MySpace 114,1 millioner unikke brugere. Facebook havde 52,2 millioner brugere, viser tallene fra comScore. Hi5 lå på tredjepladsen med 28,2 millioner, mens Friendster var nummer fire med 24,7 millioner. På femtepladsen lå Googles Orkut med 24,1 millioner unikke brugere.

Mere information om OpenSocial og udviklingsværktøjet, kan findes på dette website senere på ugen. Der vil ligeledes være en sandkasse for udviklere.

Oversat af Bo Madsen.

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics